Fra nyfødt reje til 5 uger
Her kan du følge en rejes udvikling, fra nyfødt til 5 uger.. Billederne er mine egne og info er ud fra egne erfaringer og oplevelser, det kan variere fra kuld til kuld.. Her har jeg været heldig at kunne følge 2 unger fra reje til 5 uger, da der kun var de 2 i kuldet.. Der var en af hvert køn, så der er blevet taget kønsbilleder til sammenligning ved siden af hinanden..
Jeg har samlet billeder fra 1-35 døgn og lavet det som slideshow.. Har taget 1 billede fra hver dag så i kan se hvordan de udvikler sig løbende.. Der mangler 2 dage, da jeg var på tur, men ellers er det daglige billeder fra 1 døgn - 35 døgn..
Mange flere billeder og lidt beskrivelse findes nedenfor.. |
|
Nyfødte
Nyfødte rotteunger ligner små rejer, derfor bliver de også kaldt for rejer.
Det er små lyserøde, lettere gennemsigtige, klumper, hvor man skal kunne se en fin hvid mælkemave igennem. Her kan man også se øjenfarven igennem huden. Det er ikke unormalt at nogle kan have mørkere pletter her og der - oftest i hovedet - det forsvinder. Det kommer som regel pga. tryk under fødsel. Ungerne er gerne lettere klistrede og huden ser lidt rynket ud. Ørerne sidder tæt ind til huden og tæer er samlet sammen. |
1 døgn
Indenfor det første døgn, sker der gerne en lille ændring i farvepigmenterne på huden hvis der i kuldet skal komme mørkere farver. Ungens tæer vil i løbet af første døgn være foldet ud og ørerne kan man se er godt på vej.. Man kan stadig ane den hvide mælkemave, men den vil efterhånden blive mindre og mindre tydelig..
Herunder er der billeder der kan hjælpe til at bestemme køn, som regel kan jeg selv se kønnet når de er nyfødte. Det er lettest at finde 2 forskellige, herefter kan man ud fra afstanden bedømme hvem der er drenge og hvem der er piger. |
Kønsbestemmelse af unger når de er 1 døgn..
Det kan forekomme at kønnet ikke altid er helt tydeligt, mellemrummet kan indimellem være lidt mindre på hannerne, eller lidt større på hunnerne.. Det er sket for mig at jeg har troet en dreng var en pige, eller omvendt i denne alder, men det bliver tydeligere når de bliver lidt ældre..
|
2 døgn
Ved 2. døgn har de fået mere farve og ørerne er foldet ud.. Som man kan se er ørestillingen høj, så disse vil blive topøret - eller dumbobærer da deres far er det (Jeg kan som regel se det fra nyfødte, men det bliver tydeligt når ørerne folder sig ud).. Mælkemaven er lidt mindre tydelig nu, men man kan ane det igennem huden. Man begynder at kunne ane en smule dannelse af dun, det ser lidt tørt ud på huden..
|
3 døgn
Farven er i dag mørkere, ørerne er tydeligt foldet ud nu og ungerne er mindre fedtet. Snart vil man kunne se dun danne sig på ungerne og farven vil blive meget tydeligere.
Her er et eksempel på en dumbo unge. Man kan se at ørestillingen er lav, de er på siden af hovedet, hvor en topøret/dumbobærer er højere oppe på hovedet. Man kan ikke se forskellen på en topøret og en dumbobærer..
|
4 døgn
Ja farven bliver mere og mere tydelig, der er stadig en smule farveforskel på de 2, den ene lidt lysere end den anden, men det er stadig for tidligt at vurdere farven.. Mælkemaven er mere utydelig, jeg kan kun svagt ane den på den lyseste og ikke rigtig se den på den mørke..
Tog et billede af de fine krøllede knurhår, det er på den måde at man kan se hvad pelstypen bliver. I dette tilfælde bliver ungerne rex.. |
5 døgn
I dag har de tydelige dun på kroppen og de er mere bløde at røre ved nu.. Mælkemaverne kan man kun lige ane, hvis de rykker sig på en bestemt måde..
Her er nogle billeder af kønnet på hannen og hunnen.. Hannen er til venstre på billedet..
|
6 døgn
Ungerne er begyndt at danne pels, man kan ane små hår rundt omkring på kroppen.. Farven er også blevet mere tydeligt og de er blevet noget brunlige, hvilket indikere at de nok er agouti baserede..
|
7 døgn
Så er ungerne blevet 1 uge.. Pelsen dækker hele ryggen i et meget tyndt lag, maven er stadig nøgen og man kan stadig ane mælkemaven.. I dag kan man svagt ane små tænder dukke op i munden på Corey, så kigger man meget nøje på billederne af ungen til højre, kan man ane bitte små hvide prikker (se bort fra det hvidlige snavs på overmunden, prøvede at fjerne det, men det var ikke lige muligt). Jeg kan svagt ane at de er på vej hos Noelle.. Billedet af køn er hannen til højre, hunnen til venstre..
|
8 døgn
Så er farven kommet rigtigt frem, og pelsen begynder så småt at krølle.. Tænderne er dukket lidt mere frem på Corey, hvor de så småt er dukket lidt op hos Noelle..
|
9 døgn
Pelsen vokser godt ud og farven træder mere og mere frem. Krøllerne begynder at vise sig, det er så flot. Der er ikke pels på maven endnu, men man kan se at det bliver mørkere og mørkere. Tænderne er også vokset mere siden igår, de fineste små tænder er vokset..
|
10 døgn
Der er så småt begyndt at komme små dun på maverne og pelsen på resten af kroppen er blevet mere kraftig og tæt..
Tænderne vokser lidt dag efter dag.. Øjnene kan man så småt ane snart begynder at åbne sig.. |
11 døgn
Ungerne vokser godt til.. Man er nu begyndt at kunne se tænderne på dem begge. Derudover kan man se krøllerne i pelsen, som er blevet mere tyk og tæt. Noelle's dievorter kan ses tydeligere under den tynde dun der dækker maverne.. Her kan man tydeligt se hvilke der er hunner/hanner. Hvis ikke kan man vente til hannerne får tydelige udposninger til kuglerne.
|
12 døgn
Så er Noelle begyndt at få øjne.. Corey er ikke helt så langt endnu, men det kan ikke vare længe, for også hans sprækker ser ud til snart at åbne sig.. De er blevet mere eventyrlystne og går nu lidt mere væk fra mine hænder.. Så de skal nok blive nogle nysgerrige små..
|
Kønsbestemmelse ved 12 døgn..
Hunnens dievorter træder tydeligere frem.. Hannen har fået en større udposning.. Hunnen er til venstre på nedenstående billede, hannen til højre. Her et enkeltbillede af hannen og hunnen.. Hunnen er det sidste billede, hannen det første.. Man kan ane dievorterne på billedet nede ved bagbenene..
|
13 døgn
Så har Noelle åbnet begge hendes smukke små øjne.. Corey er godt på vej, da man kan se hans øjne igennem de små sprækker.. Der er kommet pels på mavserne og tænderne vokser stadig større.. Snart begynder de at smage på maden.. De er også ved at danne sig en personlighed.. Noelle er den mere ivrige udforsker, MEN når man nulre hende bag ørerne slikker hun ens hånd og falder i søvn.. Corey er den mere puttesyge, han søger selv hen til hånden og så slikker han som søster hånden når man nulre ham bag ørerne..
|
14 døgn
Så har begge unger fået øjne og tænderne er blevet SÅ fine.. De er nu i fuld pels og er begyndt at få de fiiineste krøller..
Corey er en puttegris, der ikke går særlig langt væk fra mig, hvor Noelle allerede er på udflugter.. |
De efterfølgende dage er ændringerne primært på størrelsen, da der ikke sker så meget i udviklingen på pels/ører osv..
En ting jeg dog blev gjort opmærksom på af en der var på besøg, var at halen har ændret sig og stadig vil komme til det, så tag et kig fra reje og frem til 5 uger og se hvordan halen ændre sig fra at være lyserød til at få skæl og blive til den fineste rottehale.. 15 døgn
16 døgn
|
17 døgn
Jeg har fået plejebørn hjem.. De er 15 dage gamle og jeg tænkte jeg ville vise hvordan udviklingen også kan være for et andet kuld.. De havde ikke så store sprækker, den lille mand på billedet ovenfor havde kun mini sprækker..
Mine egne babyer er begyndt at spise af maden, både tørfoder og forskellig guf der kommer ind i buret.. |
18 døgn
19 døgn
20 døgn
|
21 døgn
Så er babyerne blevet 3 uger gamle.. De har fået de fineste krøller, tyk og lækker pels.. De spiser fint af alt hvad de får i buret og de leger ivrigt rundt med hinanden, mor og plejeunger.. Noelle er en bisse, der bider mor i fødderne ;)
|
22 døgn
23 døgn
|
24 døgn
25 døgn
|
Kønsbestemmelse ved 26 døgn
Der skulle gerne omkring 3 ugers alderen være tydeligt forskel på hannerne og hunnerne.. Hannerne får små testikler, hvor hunnen har det smalle mellemrum men tydeligere dievorter under pelsen på maven.. Som ovenfor er det tydeligt hvilken der er hannen og hvilken der er hunnen.. (de var MEGET tålmodige ved mit forsøg på at holde begge og tage billeder)..
|
33 døgn
34 døgn
Beklager de lidt slørede billeder, men mit kamera skulle til opladning, så måtte tage med mobilen..
|
35 døgn
Så blev de kære små 5 uger gamle.. Det har været sjovt og spændende at følge ungerne på en helt anden måde, at tage daglige billeder og følge med i hele deres udvikling, lige fra tænder, øjne og pels.. Heldigvis bliver begge unger boende herhjemme, har fået så nært et bånd til dem begge, at jeg ikke ville kunne bære ikke at kunne tage dem ud og nulre dem når jeg har lyst..
|
Camilla Bendix Rasmussen / Alenya © 2008
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse