Kuld B7 - født d. 10. maj 2024
Alenya's Sanvii
?? Variegated downunder db 22. juni 2023 304 g Sanvii er en stille og rolig pige, der ikke gør det store væsen ud af sig. Man finder hende altid nederst i en hyggebunke, det er det bedste sted hun ved. Hun har det her virkelig blide blik i øjnene og har bare aldrig travlt. En rigtig skøn pige <3 |
Alenya's Hickory
Agouti berkshire dumbo 30. marts 2023 604 g Hickory, er som Sanvii, burets store puttebasse. Han ligger altid i den største bunke og putter med dem der vil putte med ham. Han er en rigtig dejlig og godmodig dreng med et godt sovehjerte <3 |
Forventninger til kuldet:
Farve: Black, mink, mock mink, smoke, russian blue, dove, mock dove - agouti varianterne af disse Aftegning: Berkshire, variberk, variegated, downunder Pels: Glat Ører: Dumbobærer, muligvis dumbo hvis hun bærer Kuldtema: Cattle Breeds Den her parring bliver spændende, jeg har nemlig aldrig helt fundet ud af hvad farve Saanvi er. Bud har været på at hun måske er mock dove, da hun virkelig ligner en dove, men hendes øjne er bare alt for røde. Jeg ved der er mock bag hende, så måske jeg kan blive klogere med sammensætningen her, måske bliver jeg ikke klogere på hvad hun er? Uanset hvad, så er der nogle skønne individer bag begge og selvom der kommer til at være nogle tomme felter hos begge forældre, har jeg nogle gode opdateringer fra begge forældres linjer, så jeg har føler mig helt tryg ved at sætte dem sammen og forhåbentlig lave nogle unger med et skønt sind <3
|
Informationer om linjerne bag forældrene – problemer og positive egenskaber :
Der er ingen linjer, der er helt problemfri, men når man sammensætter forældre, opvejer man de negative egenskaber med de positive der er i linjerne og vurderer hvad man ønsker at arbejde frem i lige netop den sammensætning.
Bag ungernes mor er der i 5. generation 2 forskellige rotter, der har afkom hvor der er opstået lidt problemer.
Eye Candy, har lavet afkom der har kæmpet en del med usikkerhed, hvilket dukkede op i et kuld efter en søster til Opalescence. 2 af ungernes usikkerhed viste sig ved at de havde udfald og havde aggressive tendenser, så de blev kemisk kastreret, hvor det hjalp minimalt, da det netop var usikkerhed der var gennemtrængende i drengene. Der har derudover været mere bestemte rotter med lidt for meget selvtillid, dog uden de var aggressive. Begge dele er på nuværende tidspunkt stort set avlet ud af de linjer jeg har arbejdet videre med, det er dog stadig noget jeg altid er opmærksom på.
Videre afkom fra andre grene, som andre opdrættere har arbejdet videre med, efter andre rotter fra samme opdrætter som Candy er fra (import), har oplevet problemer med aggression, fødselskomplikationer, problemer med mælkeproduktion og microeye (Microeye findes i dette kuld).
TaDa’s Snowden har lavet 2 unger, der i teenagealderen spillede lidt ekstra op, dog uden at det var aggression, der blev aldrig bidt hul og det faldt igen så snart hormonerne faldt til ro (ved de 7-8 mdr). Der har ikke været nogen problemer med Uno eller hans afkom, der har alle udviklet sig virkelig positivt, med rotter der hviler godt i sig selv og har et skønt og stabilt sind.
En bror til Alenya’s Tully Hart, har lavet 2 drenge der desværre har udviklet sig aggressivt. Jeg ved dog at det stammer fra en rotte der blev importeret på samme tid som Candy, da der er lavet linjeavl med netop Tully’s linje hvor der ikke opstod nogle problemer med temperamentet. Detaljen tages med i denne udredning, da jeg ønsker at være helt åben med linjerne bag.
Der er ukendte dele bag begge forældre, men de afkom der er kommet fra de ukendte dele, har udviklet sig positivt, med stabilt sind, de hviler i sig selv og er super kærlige.
Det kan virke som mange negative egenskaber der ligger bag mors linje, med det der er skrevet, men der er også mange virkelige positive egenskaber og som nævnt er der lavet linjeavl med en del af linjen, hvor der ikke er kommet noget negativt frem. Der er kommet en del afkom efter de linjer der er bag forældrene, hvor der ikke har været nogen problemer, et antal som langt overstiger de rotter der har udviklet sig negativt, så jeg føler at der har været stor fremgang i arbejdet med netop de linjer hvor der har været problemer. Der har været rigtig mange positive egenskaber, hvor rotter hviler i sig selv, elsker menneskekontakt, elsker deres burkammerater, er harmoniske og generelt har et godt temperament og helbred.
Jeg har efter at have opvejet de negative og positive egenskaber i linjerne bag, derfor vurderet, at lige netop fars linje, ville kunne opveje nogle af de negative egenskaber bag mors linje og bidrage med noget godt til afkommet.
Der er ingen linjer, der er helt problemfri, men når man sammensætter forældre, opvejer man de negative egenskaber med de positive der er i linjerne og vurderer hvad man ønsker at arbejde frem i lige netop den sammensætning.
Bag ungernes mor er der i 5. generation 2 forskellige rotter, der har afkom hvor der er opstået lidt problemer.
Eye Candy, har lavet afkom der har kæmpet en del med usikkerhed, hvilket dukkede op i et kuld efter en søster til Opalescence. 2 af ungernes usikkerhed viste sig ved at de havde udfald og havde aggressive tendenser, så de blev kemisk kastreret, hvor det hjalp minimalt, da det netop var usikkerhed der var gennemtrængende i drengene. Der har derudover været mere bestemte rotter med lidt for meget selvtillid, dog uden de var aggressive. Begge dele er på nuværende tidspunkt stort set avlet ud af de linjer jeg har arbejdet videre med, det er dog stadig noget jeg altid er opmærksom på.
Videre afkom fra andre grene, som andre opdrættere har arbejdet videre med, efter andre rotter fra samme opdrætter som Candy er fra (import), har oplevet problemer med aggression, fødselskomplikationer, problemer med mælkeproduktion og microeye (Microeye findes i dette kuld).
TaDa’s Snowden har lavet 2 unger, der i teenagealderen spillede lidt ekstra op, dog uden at det var aggression, der blev aldrig bidt hul og det faldt igen så snart hormonerne faldt til ro (ved de 7-8 mdr). Der har ikke været nogen problemer med Uno eller hans afkom, der har alle udviklet sig virkelig positivt, med rotter der hviler godt i sig selv og har et skønt og stabilt sind.
En bror til Alenya’s Tully Hart, har lavet 2 drenge der desværre har udviklet sig aggressivt. Jeg ved dog at det stammer fra en rotte der blev importeret på samme tid som Candy, da der er lavet linjeavl med netop Tully’s linje hvor der ikke opstod nogle problemer med temperamentet. Detaljen tages med i denne udredning, da jeg ønsker at være helt åben med linjerne bag.
Der er ukendte dele bag begge forældre, men de afkom der er kommet fra de ukendte dele, har udviklet sig positivt, med stabilt sind, de hviler i sig selv og er super kærlige.
Det kan virke som mange negative egenskaber der ligger bag mors linje, med det der er skrevet, men der er også mange virkelige positive egenskaber og som nævnt er der lavet linjeavl med en del af linjen, hvor der ikke er kommet noget negativt frem. Der er kommet en del afkom efter de linjer der er bag forældrene, hvor der ikke har været nogen problemer, et antal som langt overstiger de rotter der har udviklet sig negativt, så jeg føler at der har været stor fremgang i arbejdet med netop de linjer hvor der har været problemer. Der har været rigtig mange positive egenskaber, hvor rotter hviler i sig selv, elsker menneskekontakt, elsker deres burkammerater, er harmoniske og generelt har et godt temperament og helbred.
Jeg har efter at have opvejet de negative og positive egenskaber i linjerne bag, derfor vurderet, at lige netop fars linje, ville kunne opveje nogle af de negative egenskaber bag mors linje og bidrage med noget godt til afkommet.
10. maj 2024
Så fødte Sanvii. Hun klarede det super fint. Jeg havde om formiddagen set en virkelig flot stor rede og en Sanvii der ikke ville forlade reden, så jeg forventede fødsel ville ske i dag. Jeg kom hjem om aftenen til pip i reden <3 Der er kommet 10 fine rejer, 6 piger og 4 drenge, en enkelt rødøjet, så jeg regner ikke med at jeg bliver klogere på hvad farve Sanvii har. Uanset hvad, så håber jeg på fine unger <3 |
18. maj 2024
Igår blev ungerne 1 uge gamle, jeg fik dog først mulighed for at tage billederne i dag. Ungerne er virkelig blevet smukke <3 De er nogle helt rolige unger, der bare ligger sig godt til rette i mine hænder. Jeg glæder mig til når deres små personligheder virkelig viser sig, indtil da nyder jeg deres skønhed og hvor rolige de er <3 Jeg er ikke blevet klogere på hvad farve Sanvii har, men sådan er det nu en gang nogle gange når man har rotter der bærer flere farver. |
28. maj 2024
Igår opdagede jeg, at D1 har Microphthalmia (Mikroøje). Jeg har altid lært, at når man fik unger med mikroøjne, så skulle man lukke kuldet og linjen, da det var meget arveligt. Der kom skræmmehistorier med manglende øjne, hvis man fortsatte med at avle på linjen og dengang var det ikke meget viden man kunne finde om emnet, den eneste kilde man kunne finde, var netop en der fortalte, at man ikke skulle avle videre på linjen. Derfor har mange opdrættere i årenes løb også lukket kuld og linjer, fordi det netop var det vi fik af vide var normen. Det er selvfølgelig ærgerligt at tænke på, at man egentlig godt kunne have arbejdet videre med linjerne, hvis man gik udenom dem der var ramt, menvi bliver heldigvis hele tiden klogere og der bliver flere informationer tilgængeligt.
Det er også nemmere at finde erfaringer fra udenlandske opdrættere. Så da jeg opdagede at lillemanden havde et mikroøje, gik jeg straks i gang med at undersøge sagen lidt nærmere. Jeg har nemlig af nogle omgange hørt flere sige, at selvom det netop kan være arveligt, skal man bare undlade at avle på netop rotten med microphtalmia og så sørge for at blande linjer sammen man ved ikke har det og på den måde avle det ud, men jeg ville stadig gerne læse lidt mere op på det, så jeg føler mig helt tryg ved netop evt. at anvende linjerne bag forældrene og beholdere fra kuldet (såfremt de egner sig).
Hvad jeg kan læse mig frem til, er man stadig uenig (ud fra forskellige kilder online) i om arveligheden er fra begge forældre eller kun den ene (det samme gælder for mennesker), men at det ihverfald er arveligt. Jeg har en idé om at det kan stamme fra mors side, da der i en gren har været noget der kunne minde om microøje, men intet fra fars side (så skulle det være fra det ukendte i hans tavle). Uanset hvor det stammer fra, kan jeg se ud fra erfaringer og tekster, at det ikke er noget der gør ondt på rotten, den kan få en helt velfungerende hverdag. Og som sagt kan der avles på søskende, så længe man forsøger at sammensætte dem med linjer uden microphtalmia. Så hvis jeg vælger at arbejde videre med unger fra dette kuld, eller med far til et andet kuld, vil jeg have i baghovedet, at lillemanden har det og at jeg skal være ekstra opmærksom på at sammensætte med en linje jeg kender rigtig godt.
Igår opdagede jeg, at D1 har Microphthalmia (Mikroøje). Jeg har altid lært, at når man fik unger med mikroøjne, så skulle man lukke kuldet og linjen, da det var meget arveligt. Der kom skræmmehistorier med manglende øjne, hvis man fortsatte med at avle på linjen og dengang var det ikke meget viden man kunne finde om emnet, den eneste kilde man kunne finde, var netop en der fortalte, at man ikke skulle avle videre på linjen. Derfor har mange opdrættere i årenes løb også lukket kuld og linjer, fordi det netop var det vi fik af vide var normen. Det er selvfølgelig ærgerligt at tænke på, at man egentlig godt kunne have arbejdet videre med linjerne, hvis man gik udenom dem der var ramt, menvi bliver heldigvis hele tiden klogere og der bliver flere informationer tilgængeligt.
Det er også nemmere at finde erfaringer fra udenlandske opdrættere. Så da jeg opdagede at lillemanden havde et mikroøje, gik jeg straks i gang med at undersøge sagen lidt nærmere. Jeg har nemlig af nogle omgange hørt flere sige, at selvom det netop kan være arveligt, skal man bare undlade at avle på netop rotten med microphtalmia og så sørge for at blande linjer sammen man ved ikke har det og på den måde avle det ud, men jeg ville stadig gerne læse lidt mere op på det, så jeg føler mig helt tryg ved netop evt. at anvende linjerne bag forældrene og beholdere fra kuldet (såfremt de egner sig).
Hvad jeg kan læse mig frem til, er man stadig uenig (ud fra forskellige kilder online) i om arveligheden er fra begge forældre eller kun den ene (det samme gælder for mennesker), men at det ihverfald er arveligt. Jeg har en idé om at det kan stamme fra mors side, da der i en gren har været noget der kunne minde om microøje, men intet fra fars side (så skulle det være fra det ukendte i hans tavle). Uanset hvor det stammer fra, kan jeg se ud fra erfaringer og tekster, at det ikke er noget der gør ondt på rotten, den kan få en helt velfungerende hverdag. Og som sagt kan der avles på søskende, så længe man forsøger at sammensætte dem med linjer uden microphtalmia. Så hvis jeg vælger at arbejde videre med unger fra dette kuld, eller med far til et andet kuld, vil jeg have i baghovedet, at lillemanden har det og at jeg skal være ekstra opmærksom på at sammensætte med en linje jeg kender rigtig godt.
14. juni 2024
Jeg opdagede i onsdags at jeg havde taget fejl af dagene alle ungerne er født, så derfor er der ikke taget ugebilleder de sidste 2 uger af det her kuld, men så har jeg lige taget revanche og taget en heeel masse billeder af hver af ungerne i dag ;)
Ungerne er blevet så skønne, stort set alle er fuld af selvtillid, springer op og hænger på tremmerne når jeg nærmer mig buret, vil bare have opmærksomhed <3 Der er lige nogle der er lidt forsigtige i det, men de er også så småt ved at finde ud af at verdenen ikke er så farlig.
Nimari var helt umulig at tage billeder af, for enten søgte hun hen til mig når jeg fjernede min hånd eller også hoppede hun op i hånden på mig og videre op på min skulder, jeg tænker hun har valgt mig lige så meget som jeg har valgt hende ;)
De er noget så fine hver og en <3
Jeg opdagede i onsdags at jeg havde taget fejl af dagene alle ungerne er født, så derfor er der ikke taget ugebilleder de sidste 2 uger af det her kuld, men så har jeg lige taget revanche og taget en heeel masse billeder af hver af ungerne i dag ;)
Ungerne er blevet så skønne, stort set alle er fuld af selvtillid, springer op og hænger på tremmerne når jeg nærmer mig buret, vil bare have opmærksomhed <3 Der er lige nogle der er lidt forsigtige i det, men de er også så småt ved at finde ud af at verdenen ikke er så farlig.
Nimari var helt umulig at tage billeder af, for enten søgte hun hen til mig når jeg fjernede min hånd eller også hoppede hun op i hånden på mig og videre op på min skulder, jeg tænker hun har valgt mig lige så meget som jeg har valgt hende ;)
De er noget så fine hver og en <3
Camilla Bendix Rasmussen / Alenya © 2008
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse