Harley avlen
Skrevet slut 2013/start 2014 - Tilføjet nyt februar 2016
Da der det sidste år er kommet en stigende interesse i harley og at få fat i disse skønheder for enhver pris, føler jeg det nødvendigt at beskrive hele mit forløb og arbejde med de skønne små.. Det er nemlig ikke som folk regner med, bare at få fat i harley'er og så sætte dem sammen og få smukke langhårede rotter. Der ligger meget mere arbejde bag og er man ikke forsigtig, står man pludselig med rotter der har elendig pels, lille størrelse, helbredsproblemer i form af sår eller betændelsestilstande osv.
Derfor er det mit håb at man såvel som ny eller erfaren opdrætter, tager notits i den kamp jeg har haft siden 2008 for at få noget jeg stolt kunne vise frem.. Jeg er ikke færdig med kampen, der vil med sikkerhed stadig komme rotter med problemer af den ene eller anden slags, men mit håb er at der kommer flere af den gode slags, med tæt og tyk pels og færre med problemer.. Man skal dog altid forberede sig på problemerne kan opstå i et kuld og så må man gøre op med sig selv om man er villig til at tage den chance og samtidig gøre det der skal til for at passe og pleje fx en med store problemer med sår. Det kræver både tålmodighed fordi rotten i de perioder ikke vil ønske kontakt på grund af den smerte det medfører for den og den til tider kan være irritabel overfor sine burkammerater i de perioder hvor sårene er i udbrud, man bør smøre rotten med kopattesalve for at lette problemet..
Min drøm og mit håb er uden tvivl at der på et tidspunkt vil være rigeligt med Harley i DK, så det vil være normalt at se en harley ude i de dejlige kæle hjem og drømmen er forhåbentlig tættere på end den har været de seneste par år, da jeg nu har fået meget mere nyt blod hjem, som kan opfylde mine drømme og ønsker..
Skrevet slut 2013/start 2014 - Tilføjet nyt februar 2016
Da der det sidste år er kommet en stigende interesse i harley og at få fat i disse skønheder for enhver pris, føler jeg det nødvendigt at beskrive hele mit forløb og arbejde med de skønne små.. Det er nemlig ikke som folk regner med, bare at få fat i harley'er og så sætte dem sammen og få smukke langhårede rotter. Der ligger meget mere arbejde bag og er man ikke forsigtig, står man pludselig med rotter der har elendig pels, lille størrelse, helbredsproblemer i form af sår eller betændelsestilstande osv.
Derfor er det mit håb at man såvel som ny eller erfaren opdrætter, tager notits i den kamp jeg har haft siden 2008 for at få noget jeg stolt kunne vise frem.. Jeg er ikke færdig med kampen, der vil med sikkerhed stadig komme rotter med problemer af den ene eller anden slags, men mit håb er at der kommer flere af den gode slags, med tæt og tyk pels og færre med problemer.. Man skal dog altid forberede sig på problemerne kan opstå i et kuld og så må man gøre op med sig selv om man er villig til at tage den chance og samtidig gøre det der skal til for at passe og pleje fx en med store problemer med sår. Det kræver både tålmodighed fordi rotten i de perioder ikke vil ønske kontakt på grund af den smerte det medfører for den og den til tider kan være irritabel overfor sine burkammerater i de perioder hvor sårene er i udbrud, man bør smøre rotten med kopattesalve for at lette problemet..
Min drøm og mit håb er uden tvivl at der på et tidspunkt vil være rigeligt med Harley i DK, så det vil være normalt at se en harley ude i de dejlige kæle hjem og drømmen er forhåbentlig tættere på end den har været de seneste par år, da jeg nu har fået meget mere nyt blod hjem, som kan opfylde mine drømme og ønsker..
|
Her et eksempel på en god harley med tæt og lang pels, ingen hudproblemer og indtil videre gode dievorter..
|
Jeg vil prøve at beskrive hele mit forløb med harley avlen fra 2008 og frem til nu.. Nogle ved at det har været mig en kamp med både tårer og frustrationer, indimellem med lysten til at give op på projektet og give tabt, fordi følelsen af at det aldrig ville blive bedre var der..
Her vil jeg prøve at vise med billeder, egne erfaringer, oplevelser og viden fra udlandet, hvordan projektet har været de seneste par år og hvor længe det har taget mig at komme hertil..
Jeg tænker at det kan gavne andre at læse om avlen, og måske erfare at det at opdrætte harley rotter, ikke bare er at sætte en bærer/harley sammen, men at der skal en del omtanke bag. Jeg har selv en del arbejde foran mig, og tror altid der vil være arbejde i longhair-avl, men det er det mit hjerte brænder for, det er min passion, og har været det siden jeg så den første pelsklump i mit første longhair kuld.
Her vil jeg prøve at vise med billeder, egne erfaringer, oplevelser og viden fra udlandet, hvordan projektet har været de seneste par år og hvor længe det har taget mig at komme hertil..
Jeg tænker at det kan gavne andre at læse om avlen, og måske erfare at det at opdrætte harley rotter, ikke bare er at sætte en bærer/harley sammen, men at der skal en del omtanke bag. Jeg har selv en del arbejde foran mig, og tror altid der vil være arbejde i longhair-avl, men det er det mit hjerte brænder for, det er min passion, og har været det siden jeg så den første pelsklump i mit første longhair kuld.
|
Et eksempel på en harley, importeret fra Holland fra en opdrætter, der har opdrættet harley i 8 år. Han har tæt, lang og lækker pels. Ingen hudproblemer eller andet.. Far til pigen ovenover..
|
Hvor det hele startede - 2008
Det hele startede i oktober 2008, hvor jeg blev kontaktet af det daværende opdræt ”Sigges Rotterede”.
Hun ville høre om ikke jeg havde lyst og plads til at overtage 3 hunner, der alle muligvis var drægtige. Hun havde set hvordan jeg havde klaret mine første kuld, hvor ivrig jeg var efter at lære og tilegne mig viden og mente at jeg var den bedste at overlade disse piger til.
Jeg var enormt beæret, for i september fik jeg mine 2 første kuld, så jeg var helt ny som opdrætter. Jeg havde længe forsøgt at få hjælp, men havde endt med selv at læse op og undersøge på de forskellige ting og besluttet at jeg så istedet ville vise at jeg var kommet for at blive, at jeg virkelig ville det her opdræt af skønne tamrotter.
Spændt og lidt naivt, sagde jeg ja tak til at overtage de 3 piger, velvidende om at jeg kunne stå med 3 kuld lige oveni hinanden, heldigvis er vi en stor familie med et stort dyrehjerte, så jeg vidste alt nok skulle gå uanset hvor mange unger der kom i alle kuldene.
Af de 3 piger, var der 2 harley bærer piger, der begge var blevet parret af 2 harley drenge som Gittes Rattery havde overtaget. Da vi så deres størrelse og tilstand, var det tydeligt for os, at vi ikke selv ville have set dem som avlsegnede. Deres pels var tynd, de var pletvis skaldede og de havde små sår her og der, de var små og ikke særlig sociale. For os var hunnerne og hannerne heller ikke gamle nok, da de begge på det tidspunkt var næsten 5 mdr. gamle, jeg havde lært at hunner skulle være 6 mdr og hanner 12 mdr. men hannerne var vidst kun 11 mdr. ved parringstidspunktet. Med alle de nye informationer og det udseende der mødte os hos hannerne, håbede jeg inderligt at pigerne ikke var drægtige, for jeg frygtede hvordan resultatet ville blive..
Det viste sig at alle pigerne var drægtige, her koncentrere jeg mig dog kun om harley'er, så det sidste kuld behøver jeg ikke nævne ;)
Jeg kunne kun glæde mig til at ungerne kom, dog stadig med en frygt for hvordan afkommet ville blive.
Da begge hunner var for unge og hannerne ligeså, måtte jeg søge om tilladelse til at sælge afkommet - jeg kunne i realiteten have risikeret ikke at kunne sælge nogle unger, som helt ny opdrætter, men fik heldigvis tilladelse til at sælge ungerne..
På grund af min daværende viden omkring hunner der var alt for unge til at være mødre, panikkede jeg en smule over tanken om at det kunne gå grueligt galt. Jeg følte det var helt forkert at de skulle være mødre så unge, og jeg sad med en knude i maven af nervøsitet.. Heldigvis klarede begge tøser det helt uden problemer..
Hun ville høre om ikke jeg havde lyst og plads til at overtage 3 hunner, der alle muligvis var drægtige. Hun havde set hvordan jeg havde klaret mine første kuld, hvor ivrig jeg var efter at lære og tilegne mig viden og mente at jeg var den bedste at overlade disse piger til.
Jeg var enormt beæret, for i september fik jeg mine 2 første kuld, så jeg var helt ny som opdrætter. Jeg havde længe forsøgt at få hjælp, men havde endt med selv at læse op og undersøge på de forskellige ting og besluttet at jeg så istedet ville vise at jeg var kommet for at blive, at jeg virkelig ville det her opdræt af skønne tamrotter.
Spændt og lidt naivt, sagde jeg ja tak til at overtage de 3 piger, velvidende om at jeg kunne stå med 3 kuld lige oveni hinanden, heldigvis er vi en stor familie med et stort dyrehjerte, så jeg vidste alt nok skulle gå uanset hvor mange unger der kom i alle kuldene.
Af de 3 piger, var der 2 harley bærer piger, der begge var blevet parret af 2 harley drenge som Gittes Rattery havde overtaget. Da vi så deres størrelse og tilstand, var det tydeligt for os, at vi ikke selv ville have set dem som avlsegnede. Deres pels var tynd, de var pletvis skaldede og de havde små sår her og der, de var små og ikke særlig sociale. For os var hunnerne og hannerne heller ikke gamle nok, da de begge på det tidspunkt var næsten 5 mdr. gamle, jeg havde lært at hunner skulle være 6 mdr og hanner 12 mdr. men hannerne var vidst kun 11 mdr. ved parringstidspunktet. Med alle de nye informationer og det udseende der mødte os hos hannerne, håbede jeg inderligt at pigerne ikke var drægtige, for jeg frygtede hvordan resultatet ville blive..
Det viste sig at alle pigerne var drægtige, her koncentrere jeg mig dog kun om harley'er, så det sidste kuld behøver jeg ikke nævne ;)
Jeg kunne kun glæde mig til at ungerne kom, dog stadig med en frygt for hvordan afkommet ville blive.
Da begge hunner var for unge og hannerne ligeså, måtte jeg søge om tilladelse til at sælge afkommet - jeg kunne i realiteten have risikeret ikke at kunne sælge nogle unger, som helt ny opdrætter, men fik heldigvis tilladelse til at sælge ungerne..
På grund af min daværende viden omkring hunner der var alt for unge til at være mødre, panikkede jeg en smule over tanken om at det kunne gå grueligt galt. Jeg følte det var helt forkert at de skulle være mødre så unge, og jeg sad med en knude i maven af nervøsitet.. Heldigvis klarede begge tøser det helt uden problemer..
|
Det første kuld kom til verdenen d. 23. november 2008, med 11 skønheder.
Mor Magic klarede fødslen uden problemer og var en vidunderlig mor, som lå ved ungerne hele tiden. På trods af vores korte bekendtskab, var hun tillidsfuld og lod mig pille ved ungerne så meget jeg havde lyst til. Jeg kunne endda tage ungerne fra hende mens hun diede dem, så meget stolede hun på mig, og gengældte med et lille kys.
Ungerne var alle lige store og så pæne ud ved fødslen, de første par døgn begyndte man dog at kunne se forskel på mine 2 tidligere kuld og dette kuld.
Hvor mine 2 tidligere kuld var flødeboller og voksede hurtigt, voksede disse unger langsomt og var en del mindre end hvad jeg havde oplevet. Jeg var yderst fortvivlet og var sikker på jeg gjorde noget galt.
Harley ungerne tog endnu mindre på end de almindelige unger i kuldet, der var stor forskel på størrelsen imellem dem. De havde en underlig tør hud, som fortsatte med at være der, efterhånden som ungerne fik dun og pels.
Deres langsomme udvikling bekymrede mig, de var MEGET mindre end jeg selv havde oplevet, så jeg undersøgte sagen i udlandet, da man ikke havde den store kendskab til harley avl i DK. Her fandt jeg ud af at det var meget normalt at harley ungerne voksede langsommere end de almindelige i kuldet, men at normen var at alle ungerne var mindre end almindelige kuld. Jeg opsøgte noget hjælp fra andre erfarne opdrættere og rådet blev Nutridrink. Med den støtte ved siden af begyndte ungerne at vokse og harley ungerne begyndte også så småt at følge med deres søskende.
Lad os se nærmere på harley ungerne i kuldet. I kuldet var der 2 harley, 1 dobbelt velveteen harley, 2 glathårede og resten velveteen.
Som små havde de meget tæt og lækker pels allesammen, undtagen den lille dobbelt velveteen harley, hun tabte pelsen her og der - noget jeg sidenhen har kunne læse mig frem til er helt normalt ved en dobbelt velveteen, da den fungere på samme måde som en dobbeltrex. Hun var også meget mindre end hendes søskende, selv harley'erne i kuldet, noget hun var i lang tid, indtil hun som ældre pludselig voksede helt enormt og faktisk slog sine søstre da de var omkring de 6 mdr.
Der var 2 harley piger udover denne pige, begge med en kraftig, lækker og tæt pels, da de smed babypelsen midstede de dog en del af den kraftige pels, det bliv en tyndere pels hvor man tydeligt kunne se ind til huden.. Den var lang og blød, men de problemer vi havde set hos faderen, begyndte også på disse unger (også den dobbelt velveteen pige), de begyndte at døje meget med sår, som dukkede op i tide og utide. Oftest til stor gene for rotterne, hvor kopattesavle dulmede noget af irritationen.
Den ene af pigerne fik et kuld, her opstod flere problemer, men dem nævner jeg senere ved kuldet - hunnen hed Belle de Jour..
Her er lidt billeder af nogle af ungerne som små og et af Belle og Maj (Forglemmigej) som ældre..
Mor Magic klarede fødslen uden problemer og var en vidunderlig mor, som lå ved ungerne hele tiden. På trods af vores korte bekendtskab, var hun tillidsfuld og lod mig pille ved ungerne så meget jeg havde lyst til. Jeg kunne endda tage ungerne fra hende mens hun diede dem, så meget stolede hun på mig, og gengældte med et lille kys.
Ungerne var alle lige store og så pæne ud ved fødslen, de første par døgn begyndte man dog at kunne se forskel på mine 2 tidligere kuld og dette kuld.
Hvor mine 2 tidligere kuld var flødeboller og voksede hurtigt, voksede disse unger langsomt og var en del mindre end hvad jeg havde oplevet. Jeg var yderst fortvivlet og var sikker på jeg gjorde noget galt.
Harley ungerne tog endnu mindre på end de almindelige unger i kuldet, der var stor forskel på størrelsen imellem dem. De havde en underlig tør hud, som fortsatte med at være der, efterhånden som ungerne fik dun og pels.
Deres langsomme udvikling bekymrede mig, de var MEGET mindre end jeg selv havde oplevet, så jeg undersøgte sagen i udlandet, da man ikke havde den store kendskab til harley avl i DK. Her fandt jeg ud af at det var meget normalt at harley ungerne voksede langsommere end de almindelige i kuldet, men at normen var at alle ungerne var mindre end almindelige kuld. Jeg opsøgte noget hjælp fra andre erfarne opdrættere og rådet blev Nutridrink. Med den støtte ved siden af begyndte ungerne at vokse og harley ungerne begyndte også så småt at følge med deres søskende.
Lad os se nærmere på harley ungerne i kuldet. I kuldet var der 2 harley, 1 dobbelt velveteen harley, 2 glathårede og resten velveteen.
Som små havde de meget tæt og lækker pels allesammen, undtagen den lille dobbelt velveteen harley, hun tabte pelsen her og der - noget jeg sidenhen har kunne læse mig frem til er helt normalt ved en dobbelt velveteen, da den fungere på samme måde som en dobbeltrex. Hun var også meget mindre end hendes søskende, selv harley'erne i kuldet, noget hun var i lang tid, indtil hun som ældre pludselig voksede helt enormt og faktisk slog sine søstre da de var omkring de 6 mdr.
Der var 2 harley piger udover denne pige, begge med en kraftig, lækker og tæt pels, da de smed babypelsen midstede de dog en del af den kraftige pels, det bliv en tyndere pels hvor man tydeligt kunne se ind til huden.. Den var lang og blød, men de problemer vi havde set hos faderen, begyndte også på disse unger (også den dobbelt velveteen pige), de begyndte at døje meget med sår, som dukkede op i tide og utide. Oftest til stor gene for rotterne, hvor kopattesavle dulmede noget af irritationen.
Den ene af pigerne fik et kuld, her opstod flere problemer, men dem nævner jeg senere ved kuldet - hunnen hed Belle de Jour..
Her er lidt billeder af nogle af ungerne som små og et af Belle og Maj (Forglemmigej) som ældre..
|
|
|
Lad os se lidt nærmere på det næste kuld, her var der nemlig en del større problemer med pelsen på de fleste af ungerne ift. søsterens kuld..
Det andet kuld blev født d. 25. november 2008, der kom 12 smukke unger..
Mor Queen var langt fra lige så bliv som sin søster, noget der egentlig kom som et chok, da jeg med de tidligere kuld kun havde oplevet blide mødre der lod mig pille når jeg ville, de gengældte kun med kys. Det skulle jeg hurtigt erfare ikke var muligt med Queen. Da jeg hørte pip i reden, stak jeg hånden ind i reden og pludselig sad hun dybt i min finger, så dybt at jeg stadig den dag har et ar efter det og efter den erfaring har jeg stor respekt for mødre og er forsigtig når jeg hilser på unger..
Queen passede hendes unger godt, hun var dog en del overbeskyttende, hvilket jeg igen skulle erfare, da jeg sad ved lågen og ventede på at hun skulle komme ud så jeg kunne tage hende væk fra ungerne og pille ved dem.. Hun sprang ud fra lågen og hapsede mig i armen, så jeg igen har et ar efter det..
Bekymrende var det, at Queen ikke virkede til at have mælk nok til hendes unger, de voksede slet ikke lige så hurtigt som Magic's unger, som i forvejen var rimelig små ift. normen, en havde enorm tynd pels og MEGET tør hud ift. de andre unger.. Pelsen på denne unge blev endnu værre efter babypelsen blev skiftet ud..
I dette kuld var der 6 harley'er, resten glathårede. Der var 2 harley'er i kuldet, hvis pels udviklede sig super godt og sår var et minimalt problem hele deres liv igennem. De sidste 4 unger døjede med en del sår, nogle mere end andre.
De havde større tendens til bylder og betændelsestilstande og virkede yderst sensitive på deres hud, fik flere rifter end en hårløs rotte ville få.
Igen måtte der smøres kopattesalve på huden for at mildne irritationerne.
Jeg beholdte selv 3 unger fra kuldet, en harley bærer og 2 harley'er.
Moonlight, den ene harley, døjede enormt meget med sår, det var så det gjorde helt ondt i hjertet. Han havde kun få perioder uden sår, ellers havde han det hele hans korte liv igennem, han fik ofte bylder og døde af en slem betændelsestilstand der spredte sig til hele kroppen, så han endte med at blive taget fra mig for tidligt.
Jeg overvejede derfor grundigt om jeg skulle bruge hans søskende til harley kuld, hans søster blev brugt til en almindelig parring med en han, hvor kuldet slet ikke egnede sig og 3 af ungerne havde samme tendenser til slemme betændelsestilstande som tog livet fra dem.
Alligevel valgte jeg at teste med Miraculum, den anden harley bror jeg beholdte. Han havde en god og tæt pels, den blev først tynd i hans alderdom, sår havde han kun lidt problemer med, men ikke i nogen voldsom grad der påvirkede ham psykisk eller gjorde ham irritabel. Hans bror som flyttede ud til Sigge, som kun ville have få rotter (da hun måtte erkende at hun ikke helt kunne undvære dem) havde heller ikke de store problemer med sår - først var tanken at de måske ville have det bedre i små grupper, så de undgik sår, men da Miraculum også havde minimale problemer, faldt den lidt til jorden, også med de erfaringer jeg fik efterhånden som jeg lavede flere kuld i årenes løb..
Lidt billeder af harley ungerne i kuldet og af Moonlight og Miraculum som ældre.. :
Det andet kuld blev født d. 25. november 2008, der kom 12 smukke unger..
Mor Queen var langt fra lige så bliv som sin søster, noget der egentlig kom som et chok, da jeg med de tidligere kuld kun havde oplevet blide mødre der lod mig pille når jeg ville, de gengældte kun med kys. Det skulle jeg hurtigt erfare ikke var muligt med Queen. Da jeg hørte pip i reden, stak jeg hånden ind i reden og pludselig sad hun dybt i min finger, så dybt at jeg stadig den dag har et ar efter det og efter den erfaring har jeg stor respekt for mødre og er forsigtig når jeg hilser på unger..
Queen passede hendes unger godt, hun var dog en del overbeskyttende, hvilket jeg igen skulle erfare, da jeg sad ved lågen og ventede på at hun skulle komme ud så jeg kunne tage hende væk fra ungerne og pille ved dem.. Hun sprang ud fra lågen og hapsede mig i armen, så jeg igen har et ar efter det..
Bekymrende var det, at Queen ikke virkede til at have mælk nok til hendes unger, de voksede slet ikke lige så hurtigt som Magic's unger, som i forvejen var rimelig små ift. normen, en havde enorm tynd pels og MEGET tør hud ift. de andre unger.. Pelsen på denne unge blev endnu værre efter babypelsen blev skiftet ud..
I dette kuld var der 6 harley'er, resten glathårede. Der var 2 harley'er i kuldet, hvis pels udviklede sig super godt og sår var et minimalt problem hele deres liv igennem. De sidste 4 unger døjede med en del sår, nogle mere end andre.
De havde større tendens til bylder og betændelsestilstande og virkede yderst sensitive på deres hud, fik flere rifter end en hårløs rotte ville få.
Igen måtte der smøres kopattesalve på huden for at mildne irritationerne.
Jeg beholdte selv 3 unger fra kuldet, en harley bærer og 2 harley'er.
Moonlight, den ene harley, døjede enormt meget med sår, det var så det gjorde helt ondt i hjertet. Han havde kun få perioder uden sår, ellers havde han det hele hans korte liv igennem, han fik ofte bylder og døde af en slem betændelsestilstand der spredte sig til hele kroppen, så han endte med at blive taget fra mig for tidligt.
Jeg overvejede derfor grundigt om jeg skulle bruge hans søskende til harley kuld, hans søster blev brugt til en almindelig parring med en han, hvor kuldet slet ikke egnede sig og 3 af ungerne havde samme tendenser til slemme betændelsestilstande som tog livet fra dem.
Alligevel valgte jeg at teste med Miraculum, den anden harley bror jeg beholdte. Han havde en god og tæt pels, den blev først tynd i hans alderdom, sår havde han kun lidt problemer med, men ikke i nogen voldsom grad der påvirkede ham psykisk eller gjorde ham irritabel. Hans bror som flyttede ud til Sigge, som kun ville have få rotter (da hun måtte erkende at hun ikke helt kunne undvære dem) havde heller ikke de store problemer med sår - først var tanken at de måske ville have det bedre i små grupper, så de undgik sår, men da Miraculum også havde minimale problemer, faldt den lidt til jorden, også med de erfaringer jeg fik efterhånden som jeg lavede flere kuld i årenes løb..
Lidt billeder af harley ungerne i kuldet og af Moonlight og Miraculum som ældre.. :
|
|
For lige at sammenfatte de 2 første kuld og harleyerne i kuldene, kan der nævnes at Magic's unger havde en væsentlig bedre pels. Den var mere tæt, tykkere og længere end Queens, der havde tyndere og kortere pels, den virkede også mere ru i det. Min tanke omkring de 2 kuld er at det måske kan have forstærket pelsen at Magic var velveteen, men om det er korrekt vides ikke, da jeg sidenhen har fået harley'er som ikke har velveteen bag sig. Så det kan også have været faderens dårlige pelskvalitet der har givet det videre til ungerne..
Egentlig var jeg lidt afskrækket af de problemer der opstod hos harley ungerne, det at de døjede sådan med sår, at de var så ynkelige og små at se på, og jeg skulle give så meget ekstra tilskud til ungerne. Men samtidig var jeg også lidt nysgerrig efter om man kunne avle de problemer ud, om jeg ville kunne lave nogle der ville være langt bedre, smukkere og med tættere pels end dem jeg sad med efter disse 2 kuld.. Nogle der ville have bedre pels end deres fædre og mormor.
Jeg kastede mig ud i projektet i blinde, for der var ingen hjælp at hente i DK, jeg var den første der havde lavet harley kuld og opdrætteren af fædrene og mormor var ikke helt til at komme i kontakt med omkring det hele.. Men jeg kastede mig ud i projektet, fordi jeg VILLE se om ikke jeg kunne formå at få nogle lækre harley'er som jeg kunne være stolte af og som jeg med tiden kunne sende ud i nye hjem. Det var svært, for jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle eller hvad jeg gik ind til. Mit lille rottehold voksede hurtigt, for jeg skulle jo hele tiden have blod til at kunne fortsætte arbejdet, men samtidig havde jeg også andre ønsker og drømme som jeg var startet med med de 2 første kuld, så det var noget af et projekt der også resulterede i det store rottehold jeg i dag har...
Men det var her min kærlighed for at lære genetik og lære meget mere om rotterne blomstrede op og jeg gik i gang med at undersøge og samle mig viden og prøve at finde andre opdrættere af harley, for at snakke med dem om deres erfaringer og viden. Noget der ikke bare var ligetil og nemt at finde, og jeg lærer stadig – det med rottegenetik er en hel videnskab, og dem der siger de har helt styr på det, vil jeg garantere for stadig har meget at lære. Men det er en helt anden ting end det med harley avlen og den fortsatte kamp det er at få arbejdet noget godt frem..
NÅ men videre til næste kuld og flere erfaringer..
Egentlig var jeg lidt afskrækket af de problemer der opstod hos harley ungerne, det at de døjede sådan med sår, at de var så ynkelige og små at se på, og jeg skulle give så meget ekstra tilskud til ungerne. Men samtidig var jeg også lidt nysgerrig efter om man kunne avle de problemer ud, om jeg ville kunne lave nogle der ville være langt bedre, smukkere og med tættere pels end dem jeg sad med efter disse 2 kuld.. Nogle der ville have bedre pels end deres fædre og mormor.
Jeg kastede mig ud i projektet i blinde, for der var ingen hjælp at hente i DK, jeg var den første der havde lavet harley kuld og opdrætteren af fædrene og mormor var ikke helt til at komme i kontakt med omkring det hele.. Men jeg kastede mig ud i projektet, fordi jeg VILLE se om ikke jeg kunne formå at få nogle lækre harley'er som jeg kunne være stolte af og som jeg med tiden kunne sende ud i nye hjem. Det var svært, for jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle eller hvad jeg gik ind til. Mit lille rottehold voksede hurtigt, for jeg skulle jo hele tiden have blod til at kunne fortsætte arbejdet, men samtidig havde jeg også andre ønsker og drømme som jeg var startet med med de 2 første kuld, så det var noget af et projekt der også resulterede i det store rottehold jeg i dag har...
Men det var her min kærlighed for at lære genetik og lære meget mere om rotterne blomstrede op og jeg gik i gang med at undersøge og samle mig viden og prøve at finde andre opdrættere af harley, for at snakke med dem om deres erfaringer og viden. Noget der ikke bare var ligetil og nemt at finde, og jeg lærer stadig – det med rottegenetik er en hel videnskab, og dem der siger de har helt styr på det, vil jeg garantere for stadig har meget at lære. Men det er en helt anden ting end det med harley avlen og den fortsatte kamp det er at få arbejdet noget godt frem..
NÅ men videre til næste kuld og flere erfaringer..
|
Kuldet blev født d. 4. juli 2009, der kom 11 unger, som mor virkelig forsøgte at passe super godt.
Dette kuld var et bærer kuld, jeg havde ingen harleybærere, og jeg nægtede at lave en harley/harley parring med en onkel eller en far, så erfaren var jeg heller ikke at det var en mulighed for mig.. Jeg valgte at låne en han der havde en god, stabil og kendt baggrund (pizzaslægten, en meget kendt linie i DK). Hannen blev også valgt ud fra hans gode størrelse, da Belle ikke havde den bedste størrelse. Hun vejede kun 220 g og selvom normen er at de skal veje 250 g som minimum valgte jeg at fokusere på at jeg måtte arbejde med det jeg havde og forsøge at få noget størrelse på harley'erne, både hunner og hanner..
Selvom der ikke var nogen harleyunger i kuldet, har jeg alligevel fået en del erfaring ud af at lave denne parring med en harley pige.. Hendes pels var aldrig helt super, men den var okay, lidt tynd og hendes hudproblemer var der, men ikke så slemme igen, så jeg kastede mig ud i en testparring for at se om ikke der kunne laves lækre babyer på bærerne i dette kuld.. Jeg havde dog ikke forventet at opleve de ting jeg gjorde med dette kuld..
Jeg havde ikke nogen viden omkring de problemer der kunne være med harley, jeg havde erfaret at de kunne have hudproblemer og at pelsen var noget tynd, men ud fra billeder havde jeg set at man kunne få dem med mere kraftig, tæt og lang pels, så det var mit projekt - dog ville jeg arbejde størrelse ind først.. Belle vejede kun 210 da hun blev sendt til parring, noget der ikke er meget velset, men jeg skulle starte et sted hvis jeg ville have gang i harley avlen.
Et problem jeg fandt ud af harley pigerne har, er at de kan mangle dievorter på samme måde som fuzz kan mangle dievorter og derudover kan de døje med betændelsestilstande. Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke undersøgte maven eller dievorterne undervejs i opvæksten, så jeg ved faktisk ikke om hun har haft problemet inden hun blev drægtig, men jeg formoder hun nok har haft lidt problemer når jeg ser på andre harley piger udover Belle..
Ungerne var små, men her var jeg bedre udrustet, jeg forventede det, med den oplevelse jeg havde haft med hendes mor og moster, men da hun pludselig begyndte at hæve enormt på flere af dievorterne begyndte panikken at sprede sig. Hvordan skulle min baby klare at være mor og samtidig døje med de "knuder". Dyrlægen blev rådført og Belle blev startet op på baytrilbehandling for at tage betændelsen i hendes dievorter. Hun diede ungerne SÅ flot, men undgik at de diede på den værste betændelse lige under hendes ene forben. Jeg var ulykkelig, hvorfor skete det for min baby? Hvad kunne jeg gøre ? Jeg fik tjekket dievorterne nærmere igennem og kunne se at der manglede 2 dievorter og der var betændelse i 3, så hun havde virkelig ikke nok dievorter til ungerne. Heldigvis klarede hun det super flot. Det skulle dog ikke stoppe der med betændelsestilstanden. Fordi der ikke var nogen unger der fik fat i den store "knude" og jeg heller ikke måtte hjælpe hende med at massere den, gik der hul i den. Jeg måtte her grave TYK betændelse ud af hullet - desværre diede hun jo stadig, så jeg kunne ikke gøre andet end at skifte bundlag til aviser og skifte det dagligt og holde øje med såret, som desværre var et rimelig stort hul, heldigvis heler rotter utroligt hurtigt, så der kom hurtigt sår ovenpå hullet.. Hun undlod stadig at die ungerne på den side og med tiden helede såret flot op - dog mistede hun dievorten på den side.. Her fik jeg min første oplevelse med en grum betændelsestilstand og et stort hul, det hærdede mig med mine løbende bylder og betændelsestilstande, for intet var lige så slemt som smukke Belles betændelse i dievorten..
Efter den oplevelse har jeg undladt at bruge harley pigerne, med mindre jeg har kunne se at de havde dievorter nok og ikke har døjet med betændelse, noget der desværre alligevel viste sig ikke at være nok.. Men det beskriver jeg senere..
Dette kuld var et bærer kuld, jeg havde ingen harleybærere, og jeg nægtede at lave en harley/harley parring med en onkel eller en far, så erfaren var jeg heller ikke at det var en mulighed for mig.. Jeg valgte at låne en han der havde en god, stabil og kendt baggrund (pizzaslægten, en meget kendt linie i DK). Hannen blev også valgt ud fra hans gode størrelse, da Belle ikke havde den bedste størrelse. Hun vejede kun 220 g og selvom normen er at de skal veje 250 g som minimum valgte jeg at fokusere på at jeg måtte arbejde med det jeg havde og forsøge at få noget størrelse på harley'erne, både hunner og hanner..
Selvom der ikke var nogen harleyunger i kuldet, har jeg alligevel fået en del erfaring ud af at lave denne parring med en harley pige.. Hendes pels var aldrig helt super, men den var okay, lidt tynd og hendes hudproblemer var der, men ikke så slemme igen, så jeg kastede mig ud i en testparring for at se om ikke der kunne laves lækre babyer på bærerne i dette kuld.. Jeg havde dog ikke forventet at opleve de ting jeg gjorde med dette kuld..
Jeg havde ikke nogen viden omkring de problemer der kunne være med harley, jeg havde erfaret at de kunne have hudproblemer og at pelsen var noget tynd, men ud fra billeder havde jeg set at man kunne få dem med mere kraftig, tæt og lang pels, så det var mit projekt - dog ville jeg arbejde størrelse ind først.. Belle vejede kun 210 da hun blev sendt til parring, noget der ikke er meget velset, men jeg skulle starte et sted hvis jeg ville have gang i harley avlen.
Et problem jeg fandt ud af harley pigerne har, er at de kan mangle dievorter på samme måde som fuzz kan mangle dievorter og derudover kan de døje med betændelsestilstande. Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke undersøgte maven eller dievorterne undervejs i opvæksten, så jeg ved faktisk ikke om hun har haft problemet inden hun blev drægtig, men jeg formoder hun nok har haft lidt problemer når jeg ser på andre harley piger udover Belle..
Ungerne var små, men her var jeg bedre udrustet, jeg forventede det, med den oplevelse jeg havde haft med hendes mor og moster, men da hun pludselig begyndte at hæve enormt på flere af dievorterne begyndte panikken at sprede sig. Hvordan skulle min baby klare at være mor og samtidig døje med de "knuder". Dyrlægen blev rådført og Belle blev startet op på baytrilbehandling for at tage betændelsen i hendes dievorter. Hun diede ungerne SÅ flot, men undgik at de diede på den værste betændelse lige under hendes ene forben. Jeg var ulykkelig, hvorfor skete det for min baby? Hvad kunne jeg gøre ? Jeg fik tjekket dievorterne nærmere igennem og kunne se at der manglede 2 dievorter og der var betændelse i 3, så hun havde virkelig ikke nok dievorter til ungerne. Heldigvis klarede hun det super flot. Det skulle dog ikke stoppe der med betændelsestilstanden. Fordi der ikke var nogen unger der fik fat i den store "knude" og jeg heller ikke måtte hjælpe hende med at massere den, gik der hul i den. Jeg måtte her grave TYK betændelse ud af hullet - desværre diede hun jo stadig, så jeg kunne ikke gøre andet end at skifte bundlag til aviser og skifte det dagligt og holde øje med såret, som desværre var et rimelig stort hul, heldigvis heler rotter utroligt hurtigt, så der kom hurtigt sår ovenpå hullet.. Hun undlod stadig at die ungerne på den side og med tiden helede såret flot op - dog mistede hun dievorten på den side.. Her fik jeg min første oplevelse med en grum betændelsestilstand og et stort hul, det hærdede mig med mine løbende bylder og betændelsestilstande, for intet var lige så slemt som smukke Belles betændelse i dievorten..
Efter den oplevelse har jeg undladt at bruge harley pigerne, med mindre jeg har kunne se at de havde dievorter nok og ikke har døjet med betændelse, noget der desværre alligevel viste sig ikke at være nok.. Men det beskriver jeg senere..
|
Der skulle gå 1½ år før jeg igen oplevede at få lækre harley babyer.. Ungerne blev født d. 2. april 2010, 10 unger blev født, hvoraf en var dødfødt.
Jeg lånte pigen af Glennie / Catos Little Rattery, og vi blev enige om at kalde kuldet et samarbejdskuld - deraf navnet CaAl's ..
Her var der ikke de samme problemer med betændelse i dievorterne, men mælkeproduktionen var ikke lige så optimal som på de andre mødre der ikke havde noget med harley linien at gøre.. De var dog ikke FOR små, og fulgte meget godt med - tydeligt var det dog at harley ungerne hele tiden voksede langsommere og derfor var mindre end deres søskende..
Pelsen på harley ungerne var lang, men ikke helt så tæt som man kunne ønske, så man kunne se ned til huden på dem.. Der var også lidt problemer med sår hos en af drengene da han blev ældre, dog ikke lige så store problemer som nogle af de første harley'er der var..
Størrelsen var der dog sket noget både på ungerne der var bagud, men ikke lige så voldsomt bagud, harley ungerne måtte jeg støttefodre lidt ved siden af så de fik ekstra tilskud og dermed kunne vokse lidt mere end havde de ikke fået tilskud.. Som 5 ugers vejede harley'erne endda 85-90 g undtagen min dreng, og bærerne var oppe på de 95-100 g..
Størrelsen på forældrene var også anderledes, Tutsi havde en god størrelse og var over de 250 g som var mit minimum for hunner brugt i avl, William havde også en flot størrelse, han var robust og godt bygget.. Den størrelse kom godt igennem til ungerne som vejede de 5-600 g som voksne for hannerne og harley pigen i kuldet kom også op og veje over de 250 g.. Fremskridt når man så tilbage på tidligere kuld og harley'erne..
Harley pigen havde dog meget få dievorter og blev derfor aldrig anvendt i avl hos hende hun flyttede hjem hos der på daværende tidspunkt var min samarbejdspartner - det var stadig et problem med de dievorter desværre..
Hannen jeg selv beholdte døde desværre af akut lungeinfektion, så det var kun 1 han der fik lov at fædre kuld af harley'erne, da de andre desværre ikke kunne..
Jeg lånte pigen af Glennie / Catos Little Rattery, og vi blev enige om at kalde kuldet et samarbejdskuld - deraf navnet CaAl's ..
Her var der ikke de samme problemer med betændelse i dievorterne, men mælkeproduktionen var ikke lige så optimal som på de andre mødre der ikke havde noget med harley linien at gøre.. De var dog ikke FOR små, og fulgte meget godt med - tydeligt var det dog at harley ungerne hele tiden voksede langsommere og derfor var mindre end deres søskende..
Pelsen på harley ungerne var lang, men ikke helt så tæt som man kunne ønske, så man kunne se ned til huden på dem.. Der var også lidt problemer med sår hos en af drengene da han blev ældre, dog ikke lige så store problemer som nogle af de første harley'er der var..
Størrelsen var der dog sket noget både på ungerne der var bagud, men ikke lige så voldsomt bagud, harley ungerne måtte jeg støttefodre lidt ved siden af så de fik ekstra tilskud og dermed kunne vokse lidt mere end havde de ikke fået tilskud.. Som 5 ugers vejede harley'erne endda 85-90 g undtagen min dreng, og bærerne var oppe på de 95-100 g..
Størrelsen på forældrene var også anderledes, Tutsi havde en god størrelse og var over de 250 g som var mit minimum for hunner brugt i avl, William havde også en flot størrelse, han var robust og godt bygget.. Den størrelse kom godt igennem til ungerne som vejede de 5-600 g som voksne for hannerne og harley pigen i kuldet kom også op og veje over de 250 g.. Fremskridt når man så tilbage på tidligere kuld og harley'erne..
Harley pigen havde dog meget få dievorter og blev derfor aldrig anvendt i avl hos hende hun flyttede hjem hos der på daværende tidspunkt var min samarbejdspartner - det var stadig et problem med de dievorter desværre..
Hannen jeg selv beholdte døde desværre af akut lungeinfektion, så det var kun 1 han der fik lov at fædre kuld af harley'erne, da de andre desværre ikke kunne..
|
Kuldet blev født d. 24 april 2010. 4 unger kom der, hvoraf den ene var meget lille og hele vejen igennem var MEGET bagud, fik sent farve pigment og pels end sine søskende. Da kuldet var så lille, var der ikke så store problemer med hverken mælkeproduktionen eller manglende dievorter.. Pelsen virkede mere tæt nu end den gjorde ved tidligere kuld.. Den var blød, lækker og ikke lige så tynd som før..
Ungerne fulgte godt med, eller 3 af dem gjorde, mini tøsen var hele tiden bagud i forhold til hendes søskende, som faktisk voksede som normale kuld gjorde.. Et positivt fremskridt, men svært at vurdere ud fra med kun 4 unger..
Alle undtagen mini pigen fik en god størrelse som voksne, pigerne på omkring de 300 g (undtagen mini pigen, hun nåede en vægt på 250 g), drengen på omkring de 600 g robust, lang og flot.. Deres pels var tæt, flot og tyk lige til de blev gamle, hvor de blev mere tyndpelsede.. De havde heller ingen problemer med sår eller irriteret hud.. Fremskridt..
Igen var problemet med dievorterne hos den ene af pigerne, den anden pige havde dievorter, men der var alligevel problemer - se næste kuld...
Ungerne fulgte godt med, eller 3 af dem gjorde, mini tøsen var hele tiden bagud i forhold til hendes søskende, som faktisk voksede som normale kuld gjorde.. Et positivt fremskridt, men svært at vurdere ud fra med kun 4 unger..
Alle undtagen mini pigen fik en god størrelse som voksne, pigerne på omkring de 300 g (undtagen mini pigen, hun nåede en vægt på 250 g), drengen på omkring de 600 g robust, lang og flot.. Deres pels var tæt, flot og tyk lige til de blev gamle, hvor de blev mere tyndpelsede.. De havde heller ingen problemer med sår eller irriteret hud.. Fremskridt..
Igen var problemet med dievorterne hos den ene af pigerne, den anden pige havde dievorter, men der var alligevel problemer - se næste kuld...
|
|
Kuld X - Alenya's Chloe (fra kuld N) og Alenya's Hyperion
Født 5. februar, der kom 8 unger..
De første par dage gik det fint, men ungerne var meget små og på trods af støttefodring, så formåede jeg ikke at redde ungerne.. En efter en faldt de fra, og da de var 1 uge gamle var de alle faldet fra..
Chloe har ikke haft produceret nok mælk og med tiden har hun helt stoppet produktionen af mælk til babyerne.. Hun døjede med en smule betændelse, men slet ikke i den grad jeg havde oplevet med Belle og så snart hun helt stoppede med at producere mælk forsvandt betændelsen også langsomt..
Det var en oplevelse jeg gerne ville have været foruden, at miste hele kuldet på den måde, men på den anden side blev jeg også det klogere. For jeg var nødt til hele tiden at være forberedt og dermed have et ekstra kuld på samme tid, så jeg havde en amme der kunne hjælpe til med nogle af ungerne og dermed lette arbejdet for den kære harley mor der skulle have problemer med dievorterne / mælkeproduktionen.. Men der skulle gå lidt tid før jeg fik mod på at prøve med en harley pige igen, der skulle noget forbedring ind over så de ikke ville have problemer med at passe deres egne unger..
Født 5. februar, der kom 8 unger..
De første par dage gik det fint, men ungerne var meget små og på trods af støttefodring, så formåede jeg ikke at redde ungerne.. En efter en faldt de fra, og da de var 1 uge gamle var de alle faldet fra..
Chloe har ikke haft produceret nok mælk og med tiden har hun helt stoppet produktionen af mælk til babyerne.. Hun døjede med en smule betændelse, men slet ikke i den grad jeg havde oplevet med Belle og så snart hun helt stoppede med at producere mælk forsvandt betændelsen også langsomt..
Det var en oplevelse jeg gerne ville have været foruden, at miste hele kuldet på den måde, men på den anden side blev jeg også det klogere. For jeg var nødt til hele tiden at være forberedt og dermed have et ekstra kuld på samme tid, så jeg havde en amme der kunne hjælpe til med nogle af ungerne og dermed lette arbejdet for den kære harley mor der skulle have problemer med dievorterne / mælkeproduktionen.. Men der skulle gå lidt tid før jeg fik mod på at prøve med en harley pige igen, der skulle noget forbedring ind over så de ikke ville have problemer med at passe deres egne unger..
|
Kuld F2
GR Nellie Dellies Alenya's Mackensie (fra kuld N) |
|
Ungerne blev født d. 12 december 2011, der kom 8 unger, hvoraf 2 af dem var harley og blev i hjemmet. De havde en meget bedre pels end tidligere kuld har haft, tæt, lang og flot..
Ungerne voksede rigtig godt og fulgte godt med hvis man skal vurdere ud fra et almindeligt kuld, harley'erne stadig en smule bagud i forhold til deres søskende, men fint med i den lille ende af normen når man skal se på normale kuld der ikke har noget med harley at gøre.. Bærerne vejede over 100 g ved 5 ugers alderen, den ene harley pige 88 og den anden 95 g..
Der var tydelige fremgang, både med at bærerne nu godt kunne passe deres unger og ungerne samtidig også fulgte godt med vægtmæssigt og der ingen problemer var med dievorter eller andet.
Som voksne blev både Maze og Storm (de 2 harley piger) nogle store piger på omkring de 300 g, begge havde god og tæt pels og ingen af dem døjede med nogen problemer med sår.. Maze havde dog problemer med betændelse i dievorterne, det var meget små "bylder" hvor man kunne se en hvidlig plamage i området hvor hendes dievorter var, og med Belle i baghovedet valgte jeg ikke at avle videre på de 2 harley piger..
En af bærer drengene nåede at komme op og veje 904 g som fuldvoksen, han var lidt til den tykke side, men jeg var nu alligevel stolt over at jeg var kommet så langt i mit arbejde med at få bygget noget størrelse ind i linien. De var lange, nogle lettere slanke, andre robuste og flotte.. Og Hold On (ham der kom op og veje 904 g) var en lang dreng som uden problemer kunne bære den store størrelse..
Sidenhen har bærere haft den samme gode størrelse på 7-900 g, lange, store og flotte uden at være fede.. Der er kommet nogle gode størrelser ind i linien og færre problemer med hud og flottere pels..
Hold On blev far til et kuld hos Cato's, det viste sig dog at begge forældre bar på fuzz, så de harley unger der kom var desværre også fuzz, hvilket kun gjorde dievorte problemet værre.. Ingen af hans unger blev der desværre arbejdet videre med og ingen andre fra det kuld blev brugt i videre avl.. Men det at Maze havde så god og tæt en pels blev uden tvivl nedarvet til de 2 harley piger i kuldet..
Ungerne voksede rigtig godt og fulgte godt med hvis man skal vurdere ud fra et almindeligt kuld, harley'erne stadig en smule bagud i forhold til deres søskende, men fint med i den lille ende af normen når man skal se på normale kuld der ikke har noget med harley at gøre.. Bærerne vejede over 100 g ved 5 ugers alderen, den ene harley pige 88 og den anden 95 g..
Der var tydelige fremgang, både med at bærerne nu godt kunne passe deres unger og ungerne samtidig også fulgte godt med vægtmæssigt og der ingen problemer var med dievorter eller andet.
Som voksne blev både Maze og Storm (de 2 harley piger) nogle store piger på omkring de 300 g, begge havde god og tæt pels og ingen af dem døjede med nogen problemer med sår.. Maze havde dog problemer med betændelse i dievorterne, det var meget små "bylder" hvor man kunne se en hvidlig plamage i området hvor hendes dievorter var, og med Belle i baghovedet valgte jeg ikke at avle videre på de 2 harley piger..
En af bærer drengene nåede at komme op og veje 904 g som fuldvoksen, han var lidt til den tykke side, men jeg var nu alligevel stolt over at jeg var kommet så langt i mit arbejde med at få bygget noget størrelse ind i linien. De var lange, nogle lettere slanke, andre robuste og flotte.. Og Hold On (ham der kom op og veje 904 g) var en lang dreng som uden problemer kunne bære den store størrelse..
Sidenhen har bærere haft den samme gode størrelse på 7-900 g, lange, store og flotte uden at være fede.. Der er kommet nogle gode størrelser ind i linien og færre problemer med hud og flottere pels..
Hold On blev far til et kuld hos Cato's, det viste sig dog at begge forældre bar på fuzz, så de harley unger der kom var desværre også fuzz, hvilket kun gjorde dievorte problemet værre.. Ingen af hans unger blev der desværre arbejdet videre med og ingen andre fra det kuld blev brugt i videre avl.. Men det at Maze havde så god og tæt en pels blev uden tvivl nedarvet til de 2 harley piger i kuldet..
|
|
|
Jeg havde endelig formået at få nogle nye rotter importeret til Danmark. 2 af dem var harley'er, foræret til mig da opdrætteren fornemmede min kærlighed til harley avlen og hun hellere end gerne ville støtte mig i min videre færd med at få forbedret både pels, størrelse og dievorteproblemer. Hun havde selv opdrættet harley i 8 år og jeg var beæret over at få lov at arbejde videre med hendes linier og at hun roste mig så meget som hun gjorde..
Dots blev valgt til hans første parring, da hun som lille og hele hendes liv igennem havde lidt længere hårstrå end en almindelig glathåret.. Tanken var at med hendes længere hårstrå og hans tætte og lækre pels, ville jeg kunne få nogle unger med langt bedre og lækrere pels og minimale af de andre problemer..
Kuldet blev født d. 12 juni 2013, 9 unger hvoraf 3 var harley - desværre skete der et uheld hvor Dots blev forskrækket over min kat, hvor hun sprang op og ungerne fløj rundt i buret, formoder at den harley dreng der var, desværre døde af indre blødninger (det så ret voldsomt ud og 2 af dem ramte tremmerne ret voldsomt)..
Ungerne voksede flot med, igen fulgte de normen og voksede helt som de skulle, harleyerne kun en lille smule bagud i forhold til deres søskende..
Pelsen var helt igennem vidunderlig, tæt, lang, bølget, smukt.. Jeg beholdte selv den ene af pigerne og den anden blev solgt til Sverige. Ingen af dem døjede med nogle problemer med hverken sår/hudproblemer og dievorterne så helt fine ud.. Ingen af pigerne blev dog anvendt i avl.. Alle ungerne blev som voksne store og dejlige rotter, lange og med en rigtig god størrelse.. Jeg begyndte at blive mere og mere stolt af mit arbejde og alle de problemer der i årenes løb havde været.. Jeg begyndte at få håb om at der en dag kom nok harley'er til at de kunne begynde at flytte ud i andre hjem end mit eget og samarbejdspartnere..
Dots blev valgt til hans første parring, da hun som lille og hele hendes liv igennem havde lidt længere hårstrå end en almindelig glathåret.. Tanken var at med hendes længere hårstrå og hans tætte og lækre pels, ville jeg kunne få nogle unger med langt bedre og lækrere pels og minimale af de andre problemer..
Kuldet blev født d. 12 juni 2013, 9 unger hvoraf 3 var harley - desværre skete der et uheld hvor Dots blev forskrækket over min kat, hvor hun sprang op og ungerne fløj rundt i buret, formoder at den harley dreng der var, desværre døde af indre blødninger (det så ret voldsomt ud og 2 af dem ramte tremmerne ret voldsomt)..
Ungerne voksede flot med, igen fulgte de normen og voksede helt som de skulle, harleyerne kun en lille smule bagud i forhold til deres søskende..
Pelsen var helt igennem vidunderlig, tæt, lang, bølget, smukt.. Jeg beholdte selv den ene af pigerne og den anden blev solgt til Sverige. Ingen af dem døjede med nogle problemer med hverken sår/hudproblemer og dievorterne så helt fine ud.. Ingen af pigerne blev dog anvendt i avl.. Alle ungerne blev som voksne store og dejlige rotter, lange og med en rigtig god størrelse.. Jeg begyndte at blive mere og mere stolt af mit arbejde og alle de problemer der i årenes løb havde været.. Jeg begyndte at få håb om at der en dag kom nok harley'er til at de kunne begynde at flytte ud i andre hjem end mit eget og samarbejdspartnere..
|
|
Gaius var importeret fra Tyskland på samme tid som jeg hentede Knap hjem (far til Bing).. Han var ikke den største dreng, det var ingen af dem der blev hentet hjem fra Tyskland, men fra tidligere erfaringer vidste jeg at det var noget jeg kunne arbejde på så der igen kunne komme mere størrelse på. Mit formål var at blande nye linier ind i mine oprindelige, så jeg på den måde kunne arbejde videre med mine egne og de nye og fortsætte arbejdet..
Bing var en stor pige med rigtig god størrelse, så hun var det perfekte match til Gaius. Gaius havde fin og tæt pels, ingen hudproblemer..
Bing fødte d. 24. februar 2014 6 unger, men der var komplikationer ved fødslen, der var stadig en unge i hende. Dagen efter var den sidste stadig ikke kommet og en af ungerne var faldet fra.. Med hjælp fra dyrlægen satte jeg gang i behandling med baytril, hun passede stadig godt på hendes unger og så håbede jeg ellers på at det hele ville gå godt og hun selv kunne komme af med resten af ungerne.. ved 5. døgn kunne jeg ikke længere mærke ungen i hende, ungerne var i den lille ende den første uge, men det er klart når hun har været under behandling, for den behandling fik de jo igennem modermælken.. Men hun passede dem super godt uanset hvad..
Der var ikke den store forskel fra harley pigen og hendes søskende, alle voksede på lige fod og alle nåede en optimal vægt ved 5 ugers alderen :)
Ingen af ungerne er der dog blevet avlet videre på, den ene af hannerne var steril, harley pigen blev for gammel da jeg havde andre planer på samme tid som jeg vægtede højere og den anden af drengene har sukkersyge.. Gaius blev heller ikke særlig gammel, så alt i alt var det et kuld der viste mig hvordan pelsen ville være med en han med god pelskvalitet, efterhånden som jeg får lavet flere kuld hvor hannen har en tæt og god pels, har afkommet haft langt færre klassiske harley problemer med huden end det har været tilbage da jeg startede..
Bing var en stor pige med rigtig god størrelse, så hun var det perfekte match til Gaius. Gaius havde fin og tæt pels, ingen hudproblemer..
Bing fødte d. 24. februar 2014 6 unger, men der var komplikationer ved fødslen, der var stadig en unge i hende. Dagen efter var den sidste stadig ikke kommet og en af ungerne var faldet fra.. Med hjælp fra dyrlægen satte jeg gang i behandling med baytril, hun passede stadig godt på hendes unger og så håbede jeg ellers på at det hele ville gå godt og hun selv kunne komme af med resten af ungerne.. ved 5. døgn kunne jeg ikke længere mærke ungen i hende, ungerne var i den lille ende den første uge, men det er klart når hun har været under behandling, for den behandling fik de jo igennem modermælken.. Men hun passede dem super godt uanset hvad..
Der var ikke den store forskel fra harley pigen og hendes søskende, alle voksede på lige fod og alle nåede en optimal vægt ved 5 ugers alderen :)
Ingen af ungerne er der dog blevet avlet videre på, den ene af hannerne var steril, harley pigen blev for gammel da jeg havde andre planer på samme tid som jeg vægtede højere og den anden af drengene har sukkersyge.. Gaius blev heller ikke særlig gammel, så alt i alt var det et kuld der viste mig hvordan pelsen ville være med en han med god pelskvalitet, efterhånden som jeg får lavet flere kuld hvor hannen har en tæt og god pels, har afkommet haft langt færre klassiske harley problemer med huden end det har været tilbage da jeg startede..
|
Kuld X2
Alenya's Emory Ki-Knapperd van My Happiness |
|
Emory er efter en bærer parring jeg lavede med hendes mor og en dreng efter min harley linie (Cato's Master, som var efter Miraculum fra kuld C). Hun fødte 6 unger d. 1. marts 2014, 4 harley unger, hvoraf 3 af dem var drenge. Det var en lykke for jeg har længe håbet på harley drenge i tidligere kuld.. Nu var der lidt at arbejde med..
Ungerne voksede flot, mor havde ingen problemer med at producere mælk til dem og harley'erne voksede nu næsten på samme måde som deres søskende..
Mit håb var at der kom en devil harley, men det kan jeg altid få lavet i fremtiden.. Det var kun skønt at få så mange harley'er for nu var det faktisk muligt at sende nogen ud af hjemmet, med en bemærkning om at give besked om de ændringer der var i pelsen og huden, om der dukkede problemer op.. Jeg beholdte selv en dreng og en bærer pige, fik senere en harley pige retur ung, da hun ikke fungerede i gruppen hun var flyttet ud til og vedkommende skulle af med sine rotter. Harleyerne herhjemme havde tæt og flot pels, uden nogen problemer med sår og pigens dievorter så også helt fine ud - hun blev dog ikke anvendt da hun ikke egnede sig sindsmæssigt til at jeg ville tage et kuld på hende..
En harley dreng fik lidt problemer med sår, her blev det noteret at det var ved pelsskifte at problemet opstod, når han skiftede fra sommer til vinter pels og omvendt, formodentlig fordi hårene var lidt stridere nede ved hårroden. Når han ikke var i pelsskifte var hans pels ellers meget tæt, blød og flot..
Størrelsen på harley'erne var helt perfekt. Hunnen vejede omkring 350 g, bæreren var også deroppe, hannerne ligger/lå på de 6-700 g. Enorme fremskridt fra de små og usle harley'er jeg startede med og en positiv erfaring at det er nødvendigt indimellem at blande nogle store linier ind i linien for at forbedre størrelsen yderligere..
Ungerne voksede flot, mor havde ingen problemer med at producere mælk til dem og harley'erne voksede nu næsten på samme måde som deres søskende..
Mit håb var at der kom en devil harley, men det kan jeg altid få lavet i fremtiden.. Det var kun skønt at få så mange harley'er for nu var det faktisk muligt at sende nogen ud af hjemmet, med en bemærkning om at give besked om de ændringer der var i pelsen og huden, om der dukkede problemer op.. Jeg beholdte selv en dreng og en bærer pige, fik senere en harley pige retur ung, da hun ikke fungerede i gruppen hun var flyttet ud til og vedkommende skulle af med sine rotter. Harleyerne herhjemme havde tæt og flot pels, uden nogen problemer med sår og pigens dievorter så også helt fine ud - hun blev dog ikke anvendt da hun ikke egnede sig sindsmæssigt til at jeg ville tage et kuld på hende..
En harley dreng fik lidt problemer med sår, her blev det noteret at det var ved pelsskifte at problemet opstod, når han skiftede fra sommer til vinter pels og omvendt, formodentlig fordi hårene var lidt stridere nede ved hårroden. Når han ikke var i pelsskifte var hans pels ellers meget tæt, blød og flot..
Størrelsen på harley'erne var helt perfekt. Hunnen vejede omkring 350 g, bæreren var også deroppe, hannerne ligger/lå på de 6-700 g. Enorme fremskridt fra de små og usle harley'er jeg startede med og en positiv erfaring at det er nødvendigt indimellem at blande nogle store linier ind i linien for at forbedre størrelsen yderligere..
|
|
Scarlett blev importeret fra Tyskland, en ny mulighed for at arbejde med noget nyt harley bød sig endnu en gang så hun blev hentet hjem med hendes bror.. Min samarbejdspartner havde en harley, købt på en messe i Hamm og efter at have snakket lidt med opdrætteren af Scarlett kom vi frem til at vi ville prøve at lave en testparring for at få harley med noget helt nyt blod som vi kunne arbejde videre med og blande ind i mine egne linier.. Begge forældre var af en rigtig god størrelse, så jeg havde store forhåbninger til størrelsen på ungerne..
Hun fødte 10 unger, hvoraf 6 var døde (enten dødfødte, eller døde efter fødsel grundet manglende rengøring af ungerne efter fødsel - de var viklet ind under aviserne da jeg rodede i reden og fandt dem).. Der var 3 harley'er..
Ungerne voksede fint, men pigerne var i den lille ende, hvor drengene voksede fint med og havde en rigtig vægt ved de 5 uger..
Pelsen var sjov, tæt men lidt kortere end mine egne linier og med alderen er de blevet mere tyndpelsede.. Drengen beholdte jeg selv og hans pels havde sjove krøller og var ellers ret tynd i det, pigen jeg beholdte havde mere tæt pels end drengen.. Ingen af dem har døjet med sår eller andre problemer og pigen jeg beholdte fik et kuld og havde ingen problemer med dievorterne.. Men det kan læses senere ;)
Hun fødte 10 unger, hvoraf 6 var døde (enten dødfødte, eller døde efter fødsel grundet manglende rengøring af ungerne efter fødsel - de var viklet ind under aviserne da jeg rodede i reden og fandt dem).. Der var 3 harley'er..
Ungerne voksede fint, men pigerne var i den lille ende, hvor drengene voksede fint med og havde en rigtig vægt ved de 5 uger..
Pelsen var sjov, tæt men lidt kortere end mine egne linier og med alderen er de blevet mere tyndpelsede.. Drengen beholdte jeg selv og hans pels havde sjove krøller og var ellers ret tynd i det, pigen jeg beholdte havde mere tæt pels end drengen.. Ingen af dem har døjet med sår eller andre problemer og pigen jeg beholdte fik et kuld og havde ingen problemer med dievorterne.. Men det kan læses senere ;)
MataletoRats kuld K - Adair (søster til Tootsie) og Fluffy
Selvom det ikke er mit kuld, har jeg været med inde over, Mataleto er en samarbejdspartner og jeg har delt mine erfaringer og min viden med hende..
Født 29. marts 2015 - 10 unger, 2 dødfødte, 4 harley.. Ungerne voksede desværre ikke særlig hurtigt, Adair havde problemer med mælkeproduktionen og da jeg så ungerne var det som at huske tilbage på fortiden hvor hunnerne ikke kunne producere særlig meget mælk og ungerne derfor måtte støttefodres.. Malene gjorde sit bedste for at støtte fodre, desværre blev de små forkølede og selvom jeg tog den ene af harley pigerne hjem for at ligge hende til min pige med kuld, så døde hun dagen efter. En anden døde inden jeg hentede den lille pige - de har været for små og ikke haft kræfter til at modstå forkølelsen.. Vi besluttede at beholde ungerne selv, jeg tog pigerne da jeg havde plads til dem og hun beholdte drengene..
Harley'erne i kuldet (2 tilbage) har en tæt og tyk pels, men stadig lidt kortere end jeg har været vant til.. De har ingen hudproblemer og som det ser ud nu har pigen heller ingen dievorteproblemer. Hun skal bruges til et kuld, men jeg er klar over at jeg skal sætte en amme over som kan hjælpe med nogle af ungerne hvis det ikke går..
Født 29. marts 2015 - 10 unger, 2 dødfødte, 4 harley.. Ungerne voksede desværre ikke særlig hurtigt, Adair havde problemer med mælkeproduktionen og da jeg så ungerne var det som at huske tilbage på fortiden hvor hunnerne ikke kunne producere særlig meget mælk og ungerne derfor måtte støttefodres.. Malene gjorde sit bedste for at støtte fodre, desværre blev de små forkølede og selvom jeg tog den ene af harley pigerne hjem for at ligge hende til min pige med kuld, så døde hun dagen efter. En anden døde inden jeg hentede den lille pige - de har været for små og ikke haft kræfter til at modstå forkølelsen.. Vi besluttede at beholde ungerne selv, jeg tog pigerne da jeg havde plads til dem og hun beholdte drengene..
Harley'erne i kuldet (2 tilbage) har en tæt og tyk pels, men stadig lidt kortere end jeg har været vant til.. De har ingen hudproblemer og som det ser ud nu har pigen heller ingen dievorteproblemer. Hun skal bruges til et kuld, men jeg er klar over at jeg skal sætte en amme over som kan hjælpe med nogle af ungerne hvis det ikke går..
|
|
Tootsie er importeret fra Belgien, en samarbejdspartner jeg kun havde i meget kort tid, havde fundet nogle og fik en mulighed for at få dem til Danmark.. Jeg var forberedt på at der KUNNE være problemer med mælkeproduktionen med tanke på at der var problemer med hendes søsters kuld..
Der kom 11 unger, 6 harley'er..
Der skete det som jeg havde forventet, at hendes mælkeproduktion ikke var så god som man kunne have håbet, og ungerne var ret så små.. Havde sat en hun over men hun var desværre blevet parret så ungerne først kom noget tid efter Tootsie havde født, så jeg havde ingen ekstra amme til at hjælpe til (hun fik ellers kun 4 og havde sagtens kunne tage sig af nogle af Tootsies).. Jeg regnede med at nogle af de små harley'er ville falde fra, specielt 2 af dem hvoraf den ene var en dreng.. Men de overraskede mig allesammen og voksede til da de begyndte at spise selv og som 5 ugers havde de alle en rigtig pæn vægt..
Jeg ved nu at der er lidt problemer med mælkeproduktionen og der vil blive lavet nogle testparringer løbende med linien, forhåbentlig kommer der forbedringer efterhånden som der blandes nogle gode og stabile linier ind over..
Der er ingen af ungerne der har problemer med pelsen, hverken sår eller tynd pels.. Den er flot og tæt på alle ungerne, blød på alle ungerne undtagen en, drengen, som har en lettere strid pels - hvilket er underligt når jeg altid har været vant til at harleyerne har en blød og lækker pels.. Men jeg er glad for at den stride pels ikke er noget der skaber problemer for min dejlige dreng :)
Der er planer om at bruge en bærer pige og muligvis en af harley pigerne for at teste dievorter og mælkeproduktion.. Så selvom jeg er kommet langt med mine egne linier, så er jeg nødt til at teste de nye linier og arbejde på at forbedre dem - heldigvis har jeg mod og erfaring på at arbejde med det ;)
Der kom 11 unger, 6 harley'er..
Der skete det som jeg havde forventet, at hendes mælkeproduktion ikke var så god som man kunne have håbet, og ungerne var ret så små.. Havde sat en hun over men hun var desværre blevet parret så ungerne først kom noget tid efter Tootsie havde født, så jeg havde ingen ekstra amme til at hjælpe til (hun fik ellers kun 4 og havde sagtens kunne tage sig af nogle af Tootsies).. Jeg regnede med at nogle af de små harley'er ville falde fra, specielt 2 af dem hvoraf den ene var en dreng.. Men de overraskede mig allesammen og voksede til da de begyndte at spise selv og som 5 ugers havde de alle en rigtig pæn vægt..
Jeg ved nu at der er lidt problemer med mælkeproduktionen og der vil blive lavet nogle testparringer løbende med linien, forhåbentlig kommer der forbedringer efterhånden som der blandes nogle gode og stabile linier ind over..
Der er ingen af ungerne der har problemer med pelsen, hverken sår eller tynd pels.. Den er flot og tæt på alle ungerne, blød på alle ungerne undtagen en, drengen, som har en lettere strid pels - hvilket er underligt når jeg altid har været vant til at harleyerne har en blød og lækker pels.. Men jeg er glad for at den stride pels ikke er noget der skaber problemer for min dejlige dreng :)
Der er planer om at bruge en bærer pige og muligvis en af harley pigerne for at teste dievorter og mælkeproduktion.. Så selvom jeg er kommet langt med mine egne linier, så er jeg nødt til at teste de nye linier og arbejde på at forbedre dem - heldigvis har jeg mod og erfaring på at arbejde med det ;)
|
Nu var det på tide at teste en harley pige, om hun ville få de velkendte problemer med betændelse i dievorterne, manglende mælkeproduktion, ville ungerne overleve det hele, ville de være små eller følge godt med..
Mest spændt var jeg fordi Daphne ikke er fra mine egne linier, men fra nogle linier jeg ikke selv kender personligt, men stadig en test for at se hvordan de linier er at arbejde med.
d. 12. oktober 2015 fødte hun 6 babyer, jeg havde forventet lidt harley, men der kom ingen, så jeg tror ikke hannen har båret på harley (import fra Belgien men ikke fra samme linie som Adair og Tootsie)..
Lige fra start af blev det klart at Daphne ikke havde nogen problemer med hendes dievorter, der var ingen betændelse, alle producerede super mælk og passede alle ungerne super flot. De voksede alle helt som mine andre almindelige kuld har gjort, fulgte godt med i vægt og var store og flotte. Jeg var SÅ stolt af min prinsesse, og overrasket over at ungerne ikke var bagud på trods af det var en harley der var mor til kuldet..
Det er en linie der er værd at arbejde videre med og jeg er spændt på fremtiden med de unger der kom i kuldet :)
Mest spændt var jeg fordi Daphne ikke er fra mine egne linier, men fra nogle linier jeg ikke selv kender personligt, men stadig en test for at se hvordan de linier er at arbejde med.
d. 12. oktober 2015 fødte hun 6 babyer, jeg havde forventet lidt harley, men der kom ingen, så jeg tror ikke hannen har båret på harley (import fra Belgien men ikke fra samme linie som Adair og Tootsie)..
Lige fra start af blev det klart at Daphne ikke havde nogen problemer med hendes dievorter, der var ingen betændelse, alle producerede super mælk og passede alle ungerne super flot. De voksede alle helt som mine andre almindelige kuld har gjort, fulgte godt med i vægt og var store og flotte. Jeg var SÅ stolt af min prinsesse, og overrasket over at ungerne ikke var bagud på trods af det var en harley der var mor til kuldet..
Det er en linie der er værd at arbejde videre med og jeg er spændt på fremtiden med de unger der kom i kuldet :)
MataletoRats kuld L - Cladonia og Alenya's Isaac
Cladonia er en harley som Malene fik fra Hamm messen.. Vi aftalte at vi ville prøve og teste om hun ville have de normale harley problemer eller om det hele ville gå smertefrit. Vi gik efter at have en amme ved siden af men hunnerne blev desværre ikke drægtige, så tilbage var der kun at håbe på at alt ville gå godt..
Ungerne blev født d. 15 november 2015, der kom 13 og til vores overraskelse kom der harley unger, vi vidste ikke at Isaac var harley bærer, han blev valgt fordi han kunne lave lækre bærere og hans stabile og dejlige linie og sind for at bakke hendes ukendte baggrund op..
Desværre viste det sig at Cladonia har de velkendte problemer, der blev ikke produceret nok mælk, så ungerne var meget små og meget bagud - Malene støttefodrede efter bedste evne, men der faldt desværre en lille pige fra, hun var alt for langt bagud så hendes krop gav op.. Igen er det tydeligt at harley'erne er længere bagud end deres bærer søskende.. Desværre gik hun også hen og manglede dievorter (et problem der har været tidligere, hvor dievorterne forsvinder under drægtighed / efter fødsel) og der gik betændelse i hendes dievorter, så slemt at jeg rådede Malene til at fjerne hende fra ungerne da ungerne selv begyndte at spise ordentligt, så hun kunne få ro i hendes dievorter..
Vi er spændt på hvordan det udvikler sig med ungerne, om pigerne har alle deres dievorter, om de skal anvendes i avl ved en testparring, hvordan det går med bærer pigerne og deres mælkeproduktion osv.. Men det er en del af det at teste nye linier og forbedre ved at blande egne gamle linier ind over både harley linier og ikke harley linier for at bygge stabile linier op både størrelse og helbredsproblemer..
Cladonia er en harley som Malene fik fra Hamm messen.. Vi aftalte at vi ville prøve og teste om hun ville have de normale harley problemer eller om det hele ville gå smertefrit. Vi gik efter at have en amme ved siden af men hunnerne blev desværre ikke drægtige, så tilbage var der kun at håbe på at alt ville gå godt..
Ungerne blev født d. 15 november 2015, der kom 13 og til vores overraskelse kom der harley unger, vi vidste ikke at Isaac var harley bærer, han blev valgt fordi han kunne lave lækre bærere og hans stabile og dejlige linie og sind for at bakke hendes ukendte baggrund op..
Desværre viste det sig at Cladonia har de velkendte problemer, der blev ikke produceret nok mælk, så ungerne var meget små og meget bagud - Malene støttefodrede efter bedste evne, men der faldt desværre en lille pige fra, hun var alt for langt bagud så hendes krop gav op.. Igen er det tydeligt at harley'erne er længere bagud end deres bærer søskende.. Desværre gik hun også hen og manglede dievorter (et problem der har været tidligere, hvor dievorterne forsvinder under drægtighed / efter fødsel) og der gik betændelse i hendes dievorter, så slemt at jeg rådede Malene til at fjerne hende fra ungerne da ungerne selv begyndte at spise ordentligt, så hun kunne få ro i hendes dievorter..
Vi er spændt på hvordan det udvikler sig med ungerne, om pigerne har alle deres dievorter, om de skal anvendes i avl ved en testparring, hvordan det går med bærer pigerne og deres mælkeproduktion osv.. Men det er en del af det at teste nye linier og forbedre ved at blande egne gamle linier ind over både harley linier og ikke harley linier for at bygge stabile linier op både størrelse og helbredsproblemer..
Camilla Bendix Rasmussen / Alenya © 2008
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse
