Forberedelse til køb af rotte

Køb af en tamrotte - forberedelse..

Du er faldet for ideen om at få rotter, det er dine første rotter, så der er nogle overvejelser du lige skal igennem før du anskaffer dig dine kommende kære små.
Du skal finde et passende bur – der skal være plads til minimum 3 rotter.
Du skal sørge for passende strøelse til bunden, det rette foder og så skal man have råd til uventede dyrlægebesøg, eller have en god dyrlæge, hvor man kan afbetale regninger hos dem.

Når man har de grundlæggende ting til rotterne, kan man påbegynde søgningen efter rotteunger.
Du vil nemt kunne finde billige rotteunger hos dyrehandleren, en foderavler eller en hyggeavler, men mit råd vil altid være at søge efter ungerne hos en opdrætter, der avler efter de gamle etiske retningslinjer og har styr på linjerne de arbejder med. Såfremt opdrætteren har styr på sine linjer, vil denne kunne fortælle dig om både positive og negative egenskaber i linjen. Du vil være mere sikker på at få rotter, som er sunde og raske, hvor der er tænkt på genetisk disponible sygdomme / dårligt temperament. Opdrætteren vil have lagt et stort arbejde i nøje at udvælge forældrene til kuldet, undersøgt linjen for temperament og helbred. Hermed er der større chance for at du får tillidsfulde rotter, da de vil være det på baggrund af det genetiske og ikke måden ungerne er håndteret på.

Der kan dog være undtagelser, for det er ikke alle der skildre med viden, som rent faktisk har den viden de mener de har, og de har ikke undersøgt linjen bagud. Jeg har samlet nogle af de faresignaler jeg selv syntes man bør reagere på.

"Jeg har været avler i mange år og har styr på alt med hensyn til rotter".
Der er intet galt i at man har opdrættet i mange år, MEN det er ikke noget der burde være fokus på, eller noget der bør bemærkes til en interesseret. Fokus bør være på de rotteunger/ det kuld man er interesseret i.
Sælger rotteunger, der er yngre end 5 uger.
Jeg sælger ikke selv unger førend de er mindst 6 uger, gerne lidt ældre, da de først er både fysisk og psykisk klar til at rejse ud i den store verden herefter. Ofte har sammenføringer gået mere smertefrit for ungerne, når de har været mere end 6 uger. Erfaring har vist at de er mindre pjevset og ikke har den markante babylugt, der for nogle flokke kan være stressende.
Ikke har noget imod at sælge rotter til at gå alene.
Rotter er flokdyr, det er i mange lande dyremishandling at holde rotter alene. Forskning har vist at rotter udvikler en form for skizofreni og bliver depressive af at være alene.
"Special tilbud, du får 2 rotter for 1"
Hvis du ikke selv har nævnt at du er interesseret i at få flere rotter, kan det være alarmerende at få smidt sådan et tilbud i hovedet. Det kan være at opdrætteren ikke kan komme af med ungerne fra kuldet og dermed bliver desperat fordi de ikke har pladsen til at have resten af ungerne. Her er min holdning dog at man ikke burde have sat ungerne til verdenen. Man skal altid forberede sig på at det ikke er ALLE unger der finder hjem, man kan komme i en uheldig stime, hvor ungerne bare ikke sælger, fordi markedet er mættet.
Hvis avleren har forskellige priser for de forskellige typer der sælges.
Der burde ikke være forskellige priser på ungerne, hverken i forhold til deres køn eller deres udseende. Ungerne burde alle have samme værdi, da den ikke er mere værd, bare fordi den har et udseende, som sælger bedre. Mine egne alarmklokker ringer med det samme, da det for mig føles som om at avleren ser det som en indtjening og dermed ikke går lige så meget op i hvordan temperamentet er i linjerne.
Ikke har noget imod at sælge dig en rotte af hvert køn til at gå sammen.
En rotte kan få rigtig mange kuld henover dens levetid. Det er noget der er stressende og hårdt for rotten, så når en avler ikke har noget imod, at du får en af hvert køn, kan det tyde på at denne ikke har særlig interesse i de rotter vedkommende sætter til verdenen.
Dyrene ser syge ud / du får tilbud om at få behandling med rotterne
Hold øje med hvordan ungerne ser ud på billederne/ når du henter rotterne. Hvis pelsen er puffet/pjusket, øjnene er sammenknebne, rotterne har mislyde eller den er dvask, så er det et stort faresignal. Du risikere at stå med unger, der skal en tur til dyrlægen, eller du mister ungerne indenfor kort tid efter du har fået dem hjem. Hvis avleren tilbyder dig at få behandling med hjem, så er det også et faresignal.
Står jeg selv i en uheldig situation, at en unge bliver syg, inden køber skal have ungen, vil jeg vende mulighederne med køberen (køber kan afvente at ungen bliver rask igen og får pengene retur for ungen, der tilbydes en anden unge eller der findes en anden optimal løsning)
"Hvis du skulle have interesse i at avle på din pågældende rotte, så kan du gå ind som underavler, så får du rotten gratis"
Hvis det er første gang man skal have rotter og det er en sætning man får ved første møde uden selv at have nævnt interesse for at lave kuld / første gang man snakker med opdrætter fordi man har interesse i en unge, er det lidt tidligt allerede at snakke om avlsplaner, samarbejde osv.

Jeg har i årenes løb oplevet hver af de faresignaler jeg har listet op. Jeg har hjulpet fortvivlede rotteejere, som netop er faldet i fælden og har købt unger, fra en de troede havde styr på det, men står tilbage med unger som ikke vil håndteres, som er syge eller som bider og er dybt usikre. Det gør mig trist, når nogen får en dårlig start på det at være rotteejer, når jeg selv ved, hvor dejlige rotter man kan få.

Derfor kan jeg kun råde jer til, når i står og skal kontakte de forskellige opdrættere for at finde jeres nye små venner, at gøre følgende:

Kig efter om opdrætteren har en hjemmeside, hvor du kan finde ny opdaterede informationer om kuldet, forældrene og måske info om opdrætteren selv.
Tag en god og lang snak med opdrætteren du påtænker at købe fra. Spørg ind til deres etik og formål/ønsker for deres opdræt, hvis ikke det fremgår nogen steder.
Prøv at søg efter nogle erfaringer fra andre (der findes rottegrupper, hvor man kan spørge om erfaringer til et givent opdræt), men prøv samtidig også at danne dine egne opfattelser af opdrætteren, hvis erfaringerne ikke er meget negative. Der er sladder i krogende om alle opdrættere og langt fra alle er sande.
Spørg ind til baggrunden på ungerne. Spørg ind til levealderen, temperament, sind og helbred. De fleste opdrættere har en hjemmeside, hvor der står en udførlig beskrivelse af forældrene. Som minimum bør opdrætteren kunne fortælle om forældrene til ungerne.
En stamtavle er IKKE en garanti for at der er styr på tingene, det er når en opdrætter kan fortælle om linjen og gerne mere detaljeret, at du kan sikre dig at det er en opdrætter, der kender de linjer de arbejder med.
Hvis en opdrætter prøver at undvige fra spørgsmål om baggrund og sind, eller benægter at der skulle være nogen problemer med linjen bagud (alle linjer har lidt problemer, det er opdrætterens opgave at avle de alvorlige problemer væk), så er det som regel fordi opdrætteren ikke har styr på linjerne de arbejder med.
Hold øje med, hvor mange kuld opdrætteren har i gang på en gang. Det er ikke fordi at der er en regel for, hvor mange kuld en opdrætter må have på en gang. Men hvis nu at opdrætteren har gang i for mange kuld på samme tid, kan man risikere at fokus mere er på at tjene penge, end på selve det at opdrætte gode kæledyr.
Selv har jeg oftest 2 kuld i gang på en gang, både for at være sikker på at ungerne vil have jævnaldrende at vokse op sammen med i mine egne bure (da mine kuld kun sættes overfor min egen skyld) og for at have en amme, skulle det gå galt for den ene af mødrene (for mange unger / manglende mælkeproduktion / uegnet til at være mor). Derudover kan kuldende godt overlappe hinanden, så næste omgang kuld sættes over, når første omgang kuld er 2-3 uger gamle.
Hvis muligt, så se om du kan besøge opdrætteren. Mange opdrættere åbner gerne deres hjem for mulige købere, der kan dog være grunde til at en opdrætter ikke ønsker besøg, uden at det behøver at betyde at forholdene ikke er i orden.
Nogle opdrættere ønsker ikke gæster ved rotterne, hvis køberen har rotter i forvejen. Dette kan være fordi man frygter en luftbåren sygdom, og har man et stort antal rotter, vil det hurtigt blive til en trist affære hvis der skulle dukke noget op. Her er mit hjem dog som regel altid åbent, det forventes dog at har man rotter i forvejen, holder man karantæne inden man kommer.
En opdrætter, der går op i sine unger og deres velbefindende, vil stille dig en række spørgsmål. Det gør de for at være sikker på at ungerne får et hjem, de er trygge ved.
For mig er det rigtig vigtigt at lytte til min mavefornemmelse om en køber, have en god snak og samtidig finde ud af hvad du som køber søger. På den måde kan jeg bedst muligt hjælpe dig med at finde dine nye venner.

Her er gode råd til hvad du bør kigge efter når du henter ungerne:
En rotteunge skal være nysgerrig og helst gerne komme hen til tremmerne når man kommer hen til buret / undersøge dine hænder når du sætter dem ned i en transportkasse – der kan være undtagelser, men her bør man også kunne få en forklaring på, hvorfor ungen er som den er (Ikke en forklaring der lyder, at den er bange fordi du er fremmed. En unge bør altid være mere nysgerrig end bange. Hvis den trykker sig i et hjørne og virker panisk, er det en unge du kan forvente at du skal arbejde med).
En unge skal være sund og rask, øjnene skal være klare og der må ikke være sår eller andet på krop eller ører. Hvis der er noget rødligt (ligner blod) på næse eller øjne, er det som regel et tegn på at der er noget galt. En rotte MÅ ikke sige lyde i dens vejrtrækning, gør den det, er det også et tegn på at der er noget galt – kan være lungebetændelse.

Når ungen skal hjemmefra, skal ungen være minimum 5-6 uger (jeg råder altid til at man venter til de er 6 uger, se hvorfor under "parring og drægtighed" og veje mindst 85 g (gerne mindst 100 g). Hvis du får en syg rotte hjem, der kræver dyrlægehjælp, skal du kontakte opdrætter, hvor du faktisk er berettiget til at opdrætter dækker omkostningerne for dig – dette gælder selvfølgelig ikke, hvis rotten er sendt rask af sted, og den så bliver syg nogle dage efter hjemkomsten. En ansvarlig opdrætter beholder altid en syg unge til den er helt rask, hvorefter køber kan hente rotten.

Husk at rotter er sociale flokdyr, og det derfor er vigtigt at man får mindst 3 af samme køn. På den måde sikre man sig at alle udvikler sig mest optimalt.
En hunrotte kommer i løbetid hver 3-4 dag, og vil her kunne blive drægtig, hun kan igen blive drægtig når hun har født, og sådan vil den onde spiral køre indtil hun dør tidligt, fordi hendes krop er slidt ned. Derfor vil en opdrætter, der går op i sine unger, ikke sælge dig rotter af hvert køn, til at gå permanent sammen.