Lucca
Skovkat/Maine Coon Blanding Født 22. juli 2014 Aflivet d. 17. oktober 2018 - kræft Min skønne, skøre diva. Jeg mistede mine elskede katte og søgte lidt på DBA efter en skovkat/maine coon blanding, da jeg kunne mærke at jeg ikke kunne undvære en kat i mit liv, som jeg ellers havde planlagt når de andre faldt fra. Jeg faldt over en annonce med den smukkeste hvide killing, en drøm jeg i mange år har haft. Jeg skrev med det samme til hende og reserverede skønheden da jeg var den første der havde spurgt ind på hende. Kort tid efter blev der skrevet på hende, men hun var MIN prinsesse.. Jeg var så heldig at jeg fik lov at besøge hende løbende, så jeg har fulgt hende fra ca. 2 ugers alderen og frem til jeg fik lov at hente hende hjem. Hun er en diva uden lige, ekstrem opmærksomhedskrævende. Legesyg, kærlig og så har hun sin helt egen holdning til alting. Helt igennem vidunderlig prinsesse <3 |