Kuld Q5 - Født d. 26. september 2020
Alenya's Why
Black variberk silvermane 9. november 2019 Why er en dejlig pige. Hun har tilpas energi og stadig ro over sig, så hun har tid til både hygge og at undersøge hele verdenen omkring sig :D Hun er på pletten lige så snart hun ser mig henne ved lågen, for så betyder det enten hygge eller godbidder og dem er hun ret så glad for - der er plads til mindst 2 og ellers ved hun at hun kan løbe frem og tilbage og få endnu flere :P |
Mataleto's PJ Robot
Coffee variberk db rex 28. december 2018 PJ er en lækker basse, stadig fuld af spoink, omend det er faldet lidt mere til ro med tiden. Han har sådan et herligt, fjollet sind og kommer tit hoppende hen til lågen når jeg åbner den for at sige hej eller fodre. Han har fædret 1 kuld, som indtil videre er nogle virkelig lækre unger med herligt sind :D |
Forventninger til kuldet:
(2 mulige udfald mht. fænotype) Fænotype 1 (hvis hun er choko): Chocolate, coffee, chocolate dove, cream (chocolate champagne) - mulighed for mock baserede Fænotype 2 (hvis hun er black): Black, mink, chocolate, coffee, russian blue, dove, champagne - mulighed for mock Aftegning: Berkshire, hooded, variegated Pels: Glat, rex og silvermane Ører: Top Tema: Vaiana Formålet med parringen er at teste om Why er chocolate, da hun som helt lille var mere brun end sort - men silvermane kan gå ind og drille farverne, så det ikke altid er lige nemt at vurdere en farve når først de begynder at få pelsen frem sølvskæret kan forvirre en del. Derudover er PJ's første kuld nogle lækre basser og Why er en herlig tøs, så jeg håber på at de kan lave nogle lækre babyer <3
|
26. september 2020
Why klarede fødslen helt uden problemer. Der kom 3 fine rejer, den ene så noget mørk ud og manglede lidt mælkemave, så var spændt på om han klarede den, men han har til aften tydeligt hængt ved Why for at få mælk og havde fået en fin mælkemave. Der er kommet 2 piger (begge rødøjede, den ene rex topøret, den anden dumbo) og 1 dreng, sortøjet, dumbo. Spændende hvad de har leveret af unger, det bliver ihverfald hyggeligt med et lille kuld i denne omgang. |
|
3. oktober 2020
Ungerne vokser godt til og mor Why klare det super. Hygger om ungerne, lader mig hilse og vil bare rigtig gerne ud og hygge mens jeg hilser på ungerne. Jeg er spændt på at se hvordan ungerne kommer til at se ud efterhånden som de bliver ældre - de lyse piger, hvad farve de har, og hvilke af ungerne bliver silvermane, hvis der da er nogen der bliver silvermane :P Glæder mig til deres personligheder kommer frem og de rigtig kan nydes :P Da drengen i kuldet er black, kan jeg konstatere at Why er black :) |
|
10. oktober 2020
Flødebollerne vokser godt til og mor Why hygger godt om dem. De bliver kun finere og finere for hverdag <3 De har overrasket mig ved at hive rr (beige) frem fra langt bagud i tavlen, det havde jeg ikke lige regnet med. Men da øjenfarven kunne ses, så var det tydeligt at det ikke var champagne unger, for øjnene var røde og ikke pink. Jeg er dog ikke helt sikker på om det er almindelig beige eller der er en anden farve inde over, da deres øjenfarve er forskellig i nuance. Det vil tiden nok vise, men de er ihverfald lækre uanset hvad :P |
|
17. oktober 2020
Det går stærkt med de her lækre basser. De har været ude fra reden og enormt nysgerrige allerede 1 dag efter de fyldte 2 uger og er nu begyndt at opsøge mig og se hvordan de kan komme op på lågen. Der bliver spoinket livligt, slikket fingre og undersøgt en masse. Det er noget så hyggeligt at følge med i deres udvikling <3 |
|
25. oktober 2020
Nogle lækre bavianer, der vokser godt til og elsker opmærksomhed. Springer ud af lågen og har mod på livet. Verdenen skal undersøges, men de elsker også at hygge, mens der gnaskes tænder højlydt <3 |
|
Camilla Bendix Rasmussen / Alenya © 2008
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse