Kuld i4 - Født 15. november 2017
Alenya's Luxe
Black masked mm dumbo Født: 27. februar 2017 Luxe er den skønneste tøs, hun er opmærksomhedskrævende, kærlig og en der ligesom hendes mor, mormor og andre piger i linjen ligger mit hjerte meget nært.. Deres personligheder er så dejlige, blide og nysgerrige på den helt rigtige måde <3 |
Alenya's Mateo Cruz
Agouti blazed variegated dumbo teddy HS Født: 26. september 2016 Mateo er en blid basse med det kærligste væsen.. Han slikker fingre, elsker at hygge - både med madmor og med burkammeraterne.. Man finder ham altid i en bunke for der er så enormt hyggeligt.. Han er som hans linje bagud en rigtig dejlig dreng med skønt temperament <3 |
Alenya's Luxe og Alenya's Matteo Cruz
Farve: Black og agouti med mulighed for mink, cinnamon, havana og havana agouti Aftegning: Variegated, capped, masked, blazed, lettere aftegninger Pels: Glat, rex Ører: Dumbo Kuldtema: Dollhouse Denne parring har jeg virkelig store forhåbninger til - bag begge forældre er der linjer som ligger mit hjerte meget nært, skønne og stabile individer der alle har haft en stor plads i mit og andres hjerter - denne sammensætning bliver SÅ lækker og jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad de kan lave af skønheder :D |
Luxe fødte 15 unger, en faldt dog fra indenfor det første døgn..
Fra start af lagde Luxe sig ikke meget hos ungerne, lagde dem i forskellige bunker og virkede mest af alt frustreret over at skulle være lukket inde i fødeburet - hun kæmper stadig for at få lågen åben og udetid med ungerne går med at hun vandrer rundt overalt og virker som en irriterende teenager der skal være ALLE vegne (hun plejer at have meget mere ro over sig - hun falder lige nu kun til ro når jeg løfter hende op, så hænger hun bare).. Ungerne har været meget små hele vejen igennem, først rigtigt begyndt at tage på efter de er begyndt at spise selv, men det har været tydeligt at de ikke har fået nok næring fra Luxe og dermed heller ikke har fået ordentligt immunforsvar med den vej. Det er ikke noget der ligger til linjen bag hendes mor, hverken for små unger eller manglende mælkeproduktion, så jeg har været enormt ked af at min pige ikke har været så god en mor som jeg ellers har oplevet mødrene være i linjen bagud..
Mareridtet begyndte dog d. 11 december da jeg opdager en af ungerne død i bunden.. Jeg tager alle ud for at tjekke og en meget svag unge sover ind i mine arme.. Endnu en er svag men han virker i bedring og jeg håber på at det værste er overstået - han er dehydreret og jeg tjekker vandflasken der til min rædsel kun virker i en bestemt vinkel, så rykkes den bare en smule kommer der intet vand ud.. Når de i forvejen er så små skal der ikke meget til..
Desværre dør han natten til d. 12..
Om aftenen finder jeg så en af de mindste piger død i buret, jeg tjekker de andre endnu en gang og fornemmer en hel del begyndende forkølelse - d. 10 opdager vi først om aftenen at pillefyret var løbet tør, opdager det ved at huset bliver koldt.. Det rum rotterne står i er virkelig varmt, men temperaturen er stabil og siden de er rykket derind har jeg oplevet meget mindre forkølelse og nys, netop pga den stabile temperatur. Så at der pludselig bliver koldt er et ret stort skift - de små er for små og det er tydeligt immunforsvaret heller ikke er helt som det skal være, men jeg kæmper for at få givet rigeligt der booster deres immunforsvar.. D 13 finder jeg endnu en død - jeg håber inderligt det er den sidste.. Mit hjerte kan ikke bære mere, jeg er helt ødelagt - når jeg nærmer mig døren er det med en knude i maven, hvor det før var fuld af kærlighed og glæde over at skulle overfaldes af småere, er det nu en frygt, frygten for at komme ind til endnu en er faldet fra.. De er så kærlige og opmærksomhedskrævende, så de kæmper godt for at dække min sorg, men hold op hvor gør det ondt :(
Fra start af lagde Luxe sig ikke meget hos ungerne, lagde dem i forskellige bunker og virkede mest af alt frustreret over at skulle være lukket inde i fødeburet - hun kæmper stadig for at få lågen åben og udetid med ungerne går med at hun vandrer rundt overalt og virker som en irriterende teenager der skal være ALLE vegne (hun plejer at have meget mere ro over sig - hun falder lige nu kun til ro når jeg løfter hende op, så hænger hun bare).. Ungerne har været meget små hele vejen igennem, først rigtigt begyndt at tage på efter de er begyndt at spise selv, men det har været tydeligt at de ikke har fået nok næring fra Luxe og dermed heller ikke har fået ordentligt immunforsvar med den vej. Det er ikke noget der ligger til linjen bag hendes mor, hverken for små unger eller manglende mælkeproduktion, så jeg har været enormt ked af at min pige ikke har været så god en mor som jeg ellers har oplevet mødrene være i linjen bagud..
Mareridtet begyndte dog d. 11 december da jeg opdager en af ungerne død i bunden.. Jeg tager alle ud for at tjekke og en meget svag unge sover ind i mine arme.. Endnu en er svag men han virker i bedring og jeg håber på at det værste er overstået - han er dehydreret og jeg tjekker vandflasken der til min rædsel kun virker i en bestemt vinkel, så rykkes den bare en smule kommer der intet vand ud.. Når de i forvejen er så små skal der ikke meget til..
Desværre dør han natten til d. 12..
Om aftenen finder jeg så en af de mindste piger død i buret, jeg tjekker de andre endnu en gang og fornemmer en hel del begyndende forkølelse - d. 10 opdager vi først om aftenen at pillefyret var løbet tør, opdager det ved at huset bliver koldt.. Det rum rotterne står i er virkelig varmt, men temperaturen er stabil og siden de er rykket derind har jeg oplevet meget mindre forkølelse og nys, netop pga den stabile temperatur. Så at der pludselig bliver koldt er et ret stort skift - de små er for små og det er tydeligt immunforsvaret heller ikke er helt som det skal være, men jeg kæmper for at få givet rigeligt der booster deres immunforsvar.. D 13 finder jeg endnu en død - jeg håber inderligt det er den sidste.. Mit hjerte kan ikke bære mere, jeg er helt ødelagt - når jeg nærmer mig døren er det med en knude i maven, hvor det før var fuld af kærlighed og glæde over at skulle overfaldes af småere, er det nu en frygt, frygten for at komme ind til endnu en er faldet fra.. De er så kærlige og opmærksomhedskrævende, så de kæmper godt for at dække min sorg, men hold op hvor gør det ondt :(
Camilla Bendix Rasmussen / Alenya © 2008
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse
Copyrigth: Billeder og tekst fra denne side må ikke kopieres uden tilladelse