Mulig avlskontrakt

Købsbetingelser
Punkt 1 (Mulig avl):
Såfremt udviklingen af både rotten, samt søskende har udviklet sig i en positiv retning, kan der gives tilladelse til at anvende rotten i avl, så længe rotten opfylder nedenstående kriterier. Tilladelsen til at anvende rotten i avl skal bekræftes skriftligt (som oftest foregår via mail), hvilket skal være indhentet før og inden rotten benyttes i avl.  Der kan søges om tilladelse til avl 1 måned inden rotten når den egnede avlsalder. Det ønskes at den valgte mage vendes med opdrætter inden parringen udføres, derudover ønskes det at afkommet sælges med en form for købsaftale som denne, og at opdrætter informeres om købere af afkommet. Opdrætter er altid behjælpelig med videre avl.
Følgende skal gøre sig gældende for at man kan anvende rotten forsvarligt i avl:
Hunnen er minimum 5 måneder og maksimum 10 måneder ved hendes første parring. Hun bør veje minimum 250 g, gerne 300 g og hun må maksimalt få 2 kuld. Anden parring må først finde sted 2 måneder efter fravænning af ungerne.
Hannen skal være minimum 1 år ved parringen og bør veje minimum 450 g, gerne 500 g. Han må maksimum bruges til 3 kuld.
Gældende for begge er at de skal have et godt sind, helbred og temperament.

Punkt 2 (Opdateringer):
Køber aftaler at holde opdrætter opdateret om eventuel sygdom, død eller temperamentsændringer hos rotten. Dette er en væsentlig information for opdrætter i forbindelse med senere avl af søskende, som er det af opdrætters oprigtige interesse at følge rotten og dens videre udvikling. Ligeledes aftaler opdrætter at holde køber informeret om ændringer i temperament eller alvorlig sygdom hos søskende, forældre eller andet, hvis dette kan være af væsentlig betydning for rotten købt hos opdrætter.

  1. Når rotten er 5 mdr. og 11 mdr. vil der, så vidt det er muligt, blive udsendt et opdateringsskema via mail, som jeg vil bede jer udfylde og sende retur. Dette for at jeg som opdrætter, samt andre der anvender søskende i avl, kan have alle detaljer om ungerne i kuldet.

Punkt 3 (Pasning):
Det forventes at rotten passes under ordentlige forhold, såsom fri adgang til frisk vand, sund kost dagligt, ordentligt bundlag og bur der passer til antallet af rotter i buret, samt ansvarlig og fornuftig pasning og pleje af rotten – herunder dyrlægebesøg og behandling ved behov. Hvis opdrætter bliver gjort bekendt om mislighold af rotten, og opdrætter ved selvsyn kan bekræfte dette, vil køber være bandlyst fra opdrætter indtil forholdene ændres. Opdrætter er villig til at samarbejde med køber, hvis dette er i købers interesse. Hvis der ingen ændringer sker, ser opdrætter sig nødsaget til at melde køber til dyreværnet.
Mislighold er: Dyremishandling og vanrøgt af rotten. Undladt dyrlægebesøg til trods for at dette var nødvendigt eller dårlige bur forhold – såsom manglende burskift, beskidte vandflasker osv.
Punkt 4 (Omplacering/aflivning):
Skulle det ske at køber må skille sig af med rotten, skal opdrætter kontaktes om mulig overtagelse, med mindre køber selv har fundet et hjem til rotten, her skal den nye ejer godkendes og en ny købsaftale skal underskrives inden overtagelse af rotten, da købsaftalen følger med rotten – dette sker uden ekstra omkostninger for køber/ny ejer.
Hvis rotten skulle ændre adfærd, skal køber kontakte opdrætter inden aflivning bliver besluttet, hvor det besluttes om rotten skal have en ekstra chance hos opdrætter eller om rotten har ændret sig i så voldsom grad at andre rotter kommer til skade, hvor aflivning bliver besluttet.

Punkt 5 (Blackliste):
Rotter fra Alenya, samt afkom af disse, må ikke afleveres i en dyrehandel, bruges til foderavl eller anvendes som foderdyr. De må ikke holdes alene, men skal bo i grupper af samme køn. Omplacering/salg af rotter, samt afkom fra Alenya må ikke ske til følgende:
***

Køber kan til hver en tid kontakte Alenya, med hvilket som helst spørgsmål, hvor der vil blive givet råd og vejledning, så vidt det er muligt. Kontakten kan ske via mail, eller via sms/opkald.
Denne købsaftale er at betragte som en skriftlig indgået aftale, hvorved du skriver under på at have gennemlæst og forstået denne aftale til fulde og du ved din underskrift accepterer, og lover ved dit ord at overholde samtlige betingelser som er beskrevet herpå.

 

*** Navne fremgår ikke på denne hjemmeside, ønsker man at vide hvem der er på blackliste kan man kontakte mig via mail og få besked..